Hans Tosti

… du føler du er nødt til at ty til ulovlige konkurrencer og spam, for at få fans.

For at brugerne gider tage dig seriøst og snakke med dig om dig og dine produkter, er du simpelthen nødt til at være interessant nok. Hvis ikke du kan vækste din fanbase gennem

• god og sund dialog, oftest via updates
• kundeservice
• Facebook Ads
• lovlige og dialogskabende konkurrencer

kan du lige så godt bruge din tid og penge på noget andet. Det kunne eksempelvis være Google Adwords.

Kickstarteren til dette blogpost var en online skobutik, som tilhører en af mine tidligere kursister. Han inviterede mig til en begivenhed, som ser sådan her ud:

En lang historie kort: Det er iflg. Facebooks regler på området ikke tilladt at køre konkurrencer, med mindre man afvikler disse fra en tredjepartsapplikation. Det betyder, at konkurrencen afvikles fra din egen server, og “embeddes” ind som et faneblad på din Facebook Side.

Det er noget du skal kontakte en konsulent for at få hjælp til at få stablet på benene. Og det er ikke mig, for jeg er ikke særlig skarp til at køre konkurrencer på Facebook, men kender et par stykker, som jeg har tillid til leverer varen, og med styr på tingene.

Jeg skrev til min kære kursist og sagde at jeg var lidt skuffet over at min undervisning tydeligvis ikke var sevet ind.

Han svarede:

“Ved det godt, og smilte da også da den blev sendt. Gruppen som den kommer fra er ok, men event er ren spam. Jeg ved godt det under bæltestedet men jeg behøver at booste fansiden igang (og det her nemt).”

Mit svar er: Du er ikke spændende nok at snakke med og og dine produkter eller dit koncept er for kedeligt – eller også gør du dit job godt nok.

Som webshop skal der virkelig noget til før du kan skabe samtale. Et godt eksempel på en webshop, som har haft god succes med at køre konkurrencer på Facebook på den ægte og lovlige facon, er hjem.dk. De kører jævnligt auktioner via en tredjepartsapplikation, og det skaber masser af snak om produkterne. Det er super – det er det, der er vejen.

Update: Og så opdager jeg at hjem.dk heller ikke har helt rent mel i posen. De laver klassikeren “vi trækker lod blandt vores fans om (indsæt latterlig præmie) når vi når x fans her på siden” og annoncerer tilmed vinderen i en statusopdatering. Det må man heller ikke, og jeg tror faktisk også de ved bedre… Hjem.dk – stram op!

Mit forrige blogpost var en lille hyldest til OK og deres Android-fokus i mobil marketing. Denne gang har vi fat i en anden stor aktør på consumer-markedet, nemlig Tulip.

Jeg faldt over denne leverpostej fra Tulip på min morgenrunde i den lokale Brugsen, og med en QR-code var jeg selvfølgelig nødt til at tage den med hjem.

Jeg stod og skulle tanke min bil ved den lokale OK Tank her i Nordenskov, og da jeg havde ført pistolen i tankåbningen faldt mit blik på denne lille reklame:

“Smart” tænkte jeg, “sådan en vil jeg da gerne have!”. Synes især det var fedt, at man med OKs app kunne skabe et overblik over alle kæders tankstationer, og ikke blot OK. Super!

Jeg har virkelig fået verbale tæsk, hån og spot fra mine venner og bekendte, og forsvaret mig ihærdigt, og gjort alt hvad jeg kunne for at overbevise mig selv og mine omgivelser, at der findes et liv udenfor Apples hellige kirke.

I starten af juni valgte jeg, trods min hengivenhed til Uncle Steve og hans hellige kirke, at skifte min iPhone ud til en Android. Nærmere betegnet en HTC Sensation.

Igennem den seneste tid har jeg observeret en tendens blandt især danske musikere og bands til at mishandle Facebook-mediet. Denne lørdag morgen, dagen efter X-factor-finalen, toppede Fallulah imidlertid listen med en særdeles sælsom udmelding og efterfølgende kluntet dialog.

Jeg har fulgt Fallulah fra første gang P3 spillede hendes første “hit”, I Lay My Head, og har altid respekteret hendes kunstneriske talent og potentiale. I virkeligheden passer jeg nok meget godt ind i ambassadørrollen, idet jeg ved enhver given lejlighed har fortalt om hendes musik og anbefalet alle, der gad høre på mig, at give hende et lyt.

Så er jeg tilbage i den virtuelle verden efter et døgn uden forbindelse til omverden på nær telefonens tale-funktion. Hvordan gik det?

Det har været mærkeligt. Ikke fordi jeg som sådan har tænkt på at jeg skulle have mit fix, men fordi kontakten til netværket var næsten ikke-eksisterende. Udover telefonsamtaler med to venner har jeg ikke kommunikeret “ud af huset” overhovedet, denne 2. juledag i 2010. iPad’en var sort eller blev brugt af konen, mobilen lå på køkkenbordet midt i huset, og Mac’en var docked på kontoret – og slukket.

Yes, I’d better admit it: Jeg er media-junkie – og nok lidt mere end gennemsnittet.

Jeg elsker at kommunikere på alle mulige platforme og den lyst og det engagement har ført mig vidt i livet. Nogle af mine mest skattede venskaber og relationer er skabt igennem onlinemedier, og jeg bruger en stort set alt min (arbejds)tid på at hjælpe andre til at opnå indsigt i kraften i digitale medier. Mest af alt på min superfede arbejdsplads, IBC Kurser, og rigtig mange af de oplevelser jeg ser tilbage på i 2010 som skelsættende og betydningsfulde ville efter al sansynlighed aldrig have fundet sted, hvis nettet ikke eksisterede.

Ofte glemmer man hvordan livet var “dengang i gamle dage” da radio, tv og aviser var nogle af de vigtigste informationskanaler. I morgen, 2. juledag 2010, vil jeg prøve et lille asocialt eksperiment. Uden tvivl, at nogle i min omgangskreds vil sige, “det er da et meget socialt eksperiment, du har gang i, for så kan du jo kun være sammen med din familie, hele tiden”, og måske der er lidt sandhed i det? Det vil vise sig.

Mit lille eksperiment går i sin enkelthed ud på, at jeg vil boycotte alle “moderne” kommunikationsmidler 2. juledag 2010. Det vil sige ingen SMS, Facebook, Twitter, Skype, iPad, MacBook, nyhedsbrowsing, YouTube, opdateringer fra diverse interessefora osv. osv. Eller kort sagt: Ingen mobile eller internetbaserede tjenester i et døgn. Og det er ikke en easy way ved at vælge en dag med familie-tamtam eller andet. Nej, der er ingen planer i morgen!

Jeg ville gerne kunne slukke min iPhone helt, men jeg har ingen fastnettelefon mere, og at tale i telefon har altid været en vigtig del af mit liv. Hvem ved, måske der er nogen “derude” fra, der vil gi’ mig et godt gammeldaws telefonopkald, uden noget egentligt formål andet at end at sige “hej”?

Det bliver spændende at se hvordan det er at være lidt pre-1995, som var det skelsættende år, hvor jeg fik min første Mac med et 28.8-modem, men jeg er ikke i tvivl om, at det bliver et anderledes døgn.

Jeg vil berette om “oplevelserne” på den anden side, hvis der sker noget uventet.

Jeg har rimeligvis været med på iPhone-bølgen siden starten. Jeg har således haft den orignale iPhone (for en kort bemærkning) 2 iPhone 3′ere og 2 iPhone 3GS’ere. Alle har været samtidens absolut bedste mobiler og intet har kunne få mig til at skæve til andre brands. Dog fandt jeg HTC Desire HD ganske interessant, men en dårlig anmeldelse af skærmen fik mig til at springe fra og i stedet bestille en iPhone 4 fra TDC. Dog tænkte jeg inden om de tekniske forbedringer og opgraderinger mon var prisen værd? Men brand loyalty skal man jo ikke fornægte, og jeg ER en Apple fanboy.

Hvad er nyt i iPhone 4 i forhold til 3GS? Det mest iøjefaldende er selvfølgelig, at der ikke er et gram plastic på mobilens yderside (med undtagelse af Home-knappen). Alt er glas og alu. Derudover er kameraet forbedret (nu 5 megapixel) og det er udstyret med en ret så kraftig xenon-lampe. Skærmen er lige til rekordbøgerne med en meget høj opløsning. Apple kalder det Ratina Display. Endelig har telefonen en “ny” feature, kaldet FaceTime, som egentlig er videotelefoni, som nogle måske husker tilbage fra 0′erne, som især 3 markedsførte sig på, og som sidenhen stort set aldrig bliver brugt.

Men en ting er tal, specs osv. Hvordan føles telefonen i virkeligheden? Er den opgraderingen værd fra iPhone 3GS? Til sidstnævnte: JA, uden tvivl! Det er en fantastisk telefon, og uden tvivl det mest gennemførte og lækre stykke hardware, jeg har haft i hånden, så længe jeg kan huske. Følelsen af kvalitet er enorm, og skærmen især er så vildt skarp og lækker, at man må knibe sig i armen: Teksterne står ekstremt skarpt, billeder er flotte og YouTube vidoer i højopløsning er så detaljerede på den relativt lille skærm at det føles som magi!

Den hurtigere processer (1 GHz) gør også at alting føles meget mere snappy. Lige præcis den modsatte oplevelse af en iPhone 3 med iOS 4, som er en meget langsom affære. Dertil kommer kameraet! Det er godt, en mobiltelefon taget i betragtning. Her er et testskud fra min stue i alm. gråvejrsdagslys. Hvis du klikker på billedet ser du det i fuld størrelse (5 Megapixel).

Så alt i alt er følelsen af ejerglæde total. Det er virkelig et lækkert stykke kram, som efter min mening cementerer Apples position som den førende producent af mobiltelefoner. Jeg kan på det kraftigste anbefale iPhone 3-ejere at opgradere, og samtidig anbefale den mobilinteresserede iPhone 3GS-ejer om at overveje at gøre det samme.

Kvalitetsfølelsen og oplevelen af mobilen er uden sidestykke. Prøv selv at stå med, hvad der pt. er den nærmeste konkurrent, HTC Desire HD, i hånden, og ta’ derefter en iPhone 4 op – du vil ikke være i tvivl. Men godt nok er prisskiltet en faktor, vi ikke må glemme her. HTC’en er ikke uvæsentligt billigere!

I gennemsnit har den danske Facebook-bruger 225 venner, og er fan af et stort antal Facebook Sider. Det betyder, at der hurtigt bliver crowded i din nyhedsstrøm. For at øge kvaliteten af brugernes oplevelse med Facebook, har de sat noget automatisk filtrering op, således at du kun bliver eksponeret for statusopdateringer fra hvad Facebook “tror” er de mest vigtige venner og sider for dig.

Men hvad nu hvis du, som jeg, for alt i verden ikke vil gå glip af noget? Hvad gør du så?

Det første du skal gøre er at scrolle helt ned i bunden af din nyhedsside på Facebook, og klikke på “Rediger indstillinger”, som er vist her.

Nu kommer der et kontrolpanel op, hvor du angiver at du gerne vil se posts fra alle dine venner og alle sider.

Husk at klikke på Gem.

Nu burde du kunne se det hele, og dermed IKKE gå glip af vigtige opdateringer fra venner og idoler God fornøjelse på Facebook!

(Opdateret d. 13. februar)

Min forventninger var, som sædvanligt når Steve Jobs lancerer nye idéer og produkter, kæmpestore da Apple iTunes Ping blev præsenterert på Apples årlige Music Event i San Francisco i onsdags. Apple ville for første gang, sådan rigtigt, understøtte social networking på sine platforme, og tanken om at musikfreaks kunne samles omkring musikken og kunstnerne forekom genial.

Endelig, torsdag morgen, kunne jeg installere iTunes 10, som er forudsætningen for at komme på. Straks ledte jeg efter den Facebook integrationsfunktion, der var bebuddet 12 timer før (Facebook Connect). Men nix, den er væk! Det viser sig, at Facebook har fjernet Apples mulighed for at bruge faciliteten af årsager, der egentlig står uvidste hen. Okey, her er første kæmpeproblem for Apple: Det er uhyre vanskeligt at flytte brugere fra eksisterende, relativt velfungerende sociale netværk, som f.eks. Facebook, og over på nye, uden at man kan “tage sine venner med”, hvilket var tanken med Facebook-integrationen.

Nå, men jeg lurede videre, og konstaterede skuffet, at der på nuværende kun er et par håndfulde store, internationale topnavne tilknyttet som kunstnere, man kan følge. Og jeg kan ikke “bare” melde eks. Tina Dickow på, og straks komme igang med at opbygge en base af followers, og begynde at kommunikere med fans. Vi må pænt vente til Apple engang får lyst til at oprette nye kunstnere på mediet. Kedeligt og egentlig ret asocialt.

Så Apple har begået to af de klassiske fejl, som ikke må begås når man vil skabe et nyt socialt netværk:

1. Man kan ikke flytte sine venner med fra andre netværk
2. Der er egentlig ikke rigtig noget at komme efter, day 1. Og man har kun 1, max 2, skud i bøssen.

Jeg synes at tanken er enorm spændende og interessant, og jeg nærer stadig håb om, at Apple tager skeen i den anden hånd og sætter fut i mediet, hurtigst muligt. Ellers ender vi bare med endnu en Google Buzz og Wave, som ikke giver mening og som naturlig følge heraf, ikke kan opnå kritisk masse.