3
Geocaching… Hvad er det??
Det er en rigtig nørdesport, som egner sig fortrinligt til at få lidt for fede (i mere end en forstand) geeks som jeg selv op af den læderbetrukne og komfortable kontorstol og ud i naturen. Der er kort og godt tale om skattejagt med en håndholdt GPS og koordinater som skattekort. Og som BoA siger: “Man kan få rigtige nørder ud, når de får en lille boks i hånden med en masse knapper og et display”.
Det må man sige. Det er virkelig sjovt. Man starter turen ved at gå ind på www.geocaching.dk Vi var på tur omkring Ribe, og der var udpeget 3 skatte, som var lagt ind på BoA’s GPS. Ved den første skulle vi udover nogle marker, langt pokker i vold ude på landet. Inde i en lille lund fortalte GPS’en os, at vi havde nået frem. Jeg stod nu og kiggede på kollapset oldgammel campingvogn, og nedenunder bunden lå der skam også en plastæske med nogle ting og sager i.

BoA og jeg skrev en lille hilsen i den lille logbog, som findes i alle caches (det rigtig ord for skat), og så gik det over stok og sten ud over markerne igen. Og jo. Det er sku smukt i den danske vinternatur.

Herfra gik det ind mod Ribe igen, og i plantagen ved Skovgrillen (??) ved Ribe Nørremark fandt vi nr. 2. Det var også et hit.
Men så gik det lidt ned ad bakke… BoA havde jo også lagt en skat ud, og den skulle jeg selvfølgelig også finde. Men tilsyneladende var den helt væk. Det lykkeds hverken mig eller skatteministeren at finde den.
Men 2 ud af 3 på førstedagen er da ikk så tosset. Jeg havde i hvert fald en rigtig hyggelig eftermiddag, som jeg gerne vil takke BoA for.
Nu har jeg fået Mette overbevist med min begejstring, så når julen er overstået, så køber vi selv en GPS enhed, og vi kaster os over løjerne. I den lille boks til højre, kan man følge med i hvordan det går. Den viser, hvor mange skatte vi har fundet, og hvor mange vi selv har lagt ud til andre.


Må man gratulere!
Ja det lyder faktisk som en meget hyl sport
Hans, vi har talt om det her… du er sådan en nørd
Tillykke med skattene, og happy hunting!