Populistiske politikere

Det er simpelthen for galt!

Indenfor en uge har det transatlantiske politiske kærestepar, George Bush mk. II og Anders Fogh Rasmussen vist, hvor modbydelig deres respektive politikker er. Efter min mening er der der talt om egennyttemaksimerende krystere, der hver især er så bange for deres vælgeres kortsigtede bedømmelser af dem i meningsmålingerne, at de tilsidesætter enhver form for politisk ansvarlighed.

Jeg tænker naturligvis her på hhv. George Bush’s heldigvis mislykkede forsøg på at undsige den øvrige klodes gensidigt bebyrdende aftale, kaldet Kyoto-aftalen II, og vores egen statsministers kassation af Velfærdskommissionens arbejde, få timer efter den 900 siders rapport udkom.

USA står for 1/3 af verdens CO2-udslip, som medvirker til, at den globale opvarmning ifølge en lang række klimaforskere er på et alarmerende højt niveau. Ifølge en lidt mindre gruppe af forskere (og den daværende tyske miljøminister) smagte USA lidt af sin egen medicin i efterårets rekord-hurricanesæson. Man kan sige en hel masse om amerikanernes måske lidt for svinske og ligeglade holdning til miljøet, og deres halvoprørske adfærd da oliepriserne var på sit højeste. Men at mr. World Police, med begrundelse i at klimaaftalen vil bremse den økonomiske udvikling, protesterede over enhvert forsøg på at nedbringe CO2-udledningen er helt ubegribelig. Heldigvis måtte de makke ret, da amerikanerne ikke kunne få flertal for deres synspunkter. I parantes bemærket var ex-president Clintons optræden på klimakonferencen i Montreal ganske imponerende. Han nævte Danmark som foregangsland, og spurgte forsamlinge, om de troede danskerne er kede af at mindst 20 % af deres elforbrug kommer fra vindkraft (det faktiske tal er faktisk noget højere, men skidt nu med det).

Den øvrige verden må øge presset på USA, således også de kan få lært nogle fornuftige energivaner. Ellers “kan vi se frem til at holde klimakonferencer på en tømmerflåde”, som Clinton udtrykte det.

Det var dejligt befriende at se en enig dansk erhvervstop nedlægge kraftig protest imod regeringen (og oppositionens) forkastelse af velfærdsrapporten. Sågar hr. Søderberg fra Esplanadens fornemmeste adresse langede ud mod den visionsløse politik.

Det kan også hidse mig noget så grumt op, at levebrødspolitkerne ikke tør se prognoserne i øjnene, og omlægger samfundsøkonomien, så vi kan få flere i arbejde og få omlagt vores uretfærdige skattesystem. Jeg siger ikke, at regeringen skal bifalde alle konkrete forslag fra Velfærdskommissionen, men forslagene, og argumentationen bag dem, fortjener i den grad at blive debatteret på et sagligt plan og med åben sind.

Men hvorfor handler disse to såkaldte statsmænd som de gør? Fordi de tror, at det er det vi forlanger af dem! De er bange for, at vi er så dumme, at vi ikke vil stemme på dem næste gang, hvis vi på kort sigt skulle blive “ramt” lidt på økonomien. Jeg tror bare, at befolkningen i både USA og i Danmark er blevet så velinformerede og langsigtede, at vi kan ændre fremtiden for vores fælles bedste.

Hvis ikke, så håber jeg at du, kære læser, vil være med til at føre debatten ud i livet. Lad os vise de snæversynede levebrødspolitikere, at vi tænker på fremtiden for os alle, og ikke bare på ministerbiler/ministerfly.

This entry was posted in Ikke kategoriseret. Bookmark the permalink.

One Response to Populistiske politikere

  1. Poul says:

    Jamen H2ns dog – er du ved at blive SF’er, gamle miljøforkæmper ;-)

    Der er sgu meget rigtig i det du skriver, Georg er bare mere åbenlys dum end din gamle (tidligere) ven Fogh.

    Velfærdskommisionens rapport ser for mig ud til at være et gennemtænkt stykke arbejde, som jeg også syntes alt for hurtigt blev forkastet, men Hr. Fogh vil selv være i centrum, så det passede ham ikke, at de ikke lavede det bestillingsarbejde han havde bedt om. Dog må jeg sige, at jeg ikke er så glad for, at skulle arbejde længere end jeg har planlagt med, hvis det kommer til at gå som vældfærdskommisonen lægger op til.

    Jeg har arbejdet siden jeg var 14, så om 1½ år har jeg været på arbejdsmarkedet i 40 år, og begynder at føle mig nedslidt. Jeg stopper under alle omstændigheder når jeg fylder 60, for det er jeg blevet lovet. Det kan godt være, at det ender med, at jeg så må tage en karentæne i fagforeningen og gå på understøttelse, eller må låne op i huset og køre på afdragsfri lån, men jeg har sgu ydet det jeg kan og skal, efter hvad jeg har fået sat i udsigt.

    Glæder mig til at følge din blog fremover!

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

*

You may use these HTML tags and attributes: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>