Esbjerg – En kulturel udørk i Danmark

Horsens gør det ene scoop efter det næste, og en længere række andre større danske byer formår at tiltrække nogle rigtig store navne, og en lang række relativt nye og interessante navne. Det er ikke kun Horsens, der kan dette.

Men jeg forstår simpelthen ikke Esbjerg. Min gamle hjemby har alt for få udfordrende kulturtilbud. Dengang Arne Emil Gejsing var master chief på Tobakken kom der mange nye navne på plaketen. I dag er der MEGET langt imellem snapsene. Det er primært sikre, gamle travere, som de disker op med, eller noget, som i den grad er yesterday’s news. Se selv her: www.tobakken.dk

Retfærdighedsvis skal det nævnes, at der er et par koncerter eller tre, jeg gerne vil til på Tobakken i det kommende forår. Dicte & The Sugarbones og måske vil jeg tage endnu en koncert med Randi Laubek selvom jeg ikke rigtig synes hun udvikler sig ret meget mere.

Men hvor er Rock Hard Power Spray, Spleen United, Mads Langer og øvrige upcoming danske navne?

Og så er der byens festivaller. Jeg læser i dag på Gaffa, som er mit foretrukne musiknyhedssite, at Esbjerg skal afholde (endnu) en 80′er festival. Det er som om byen sidder fast i en periode fra 60′erne til 80′erne. Hvad godt gør en festival med Kim Wilde, Level 42 og Human League som headliners?

Så er der det lækre byggeri, Musikhuset Esbjerg. Utrolig lækkert sted at opholde sig. Men deres forårsprogram er rasende uinteressant. Tjek det her. Gamle uinterssante navne og en masse covershows.

Jeg synes det er ærgeligt, at Danmarks 5. største by, med store ambitioner om at være en fremtidsorienteret by, ikke kan præstere bedre end dette. Jeg mener, at Tobakken har en særlig forpligtelse, når nu byens cafémiljø styres hårdt og brutalt af de to emperier på Torvet, der ikke længere gider at engagere sig i musik, og når Højbjerg Bookings elendige og uinteressante arragementer er ligeså nyskabende som Ulla Therkelsens frisure. De er “regionalt spillested” men der sker for lidt.

This entry was posted in Ikke kategoriseret. Bookmark the permalink.

6 Responses to Esbjerg – En kulturel udørk i Danmark

  1. Christer Holte says:

    Jeg er meget enig med dig Hans. OG hvad nu med vores modtræk i forhold til Horsens, Kontrapunkt, der skulle levere store navne til byen ? Det er da heller ikke meget udviklende med to operasangere i rap… Iøvrigt så er jeg også meget enig med dig omkring Søren Højberg. Hans programmer til Esbjerg Festival er direkte pinlige taget hans lange erfaring i branchen i betragtning…

  2. Majbritt says:

    Jeg kan godt forstå dit synspunkt Hans, og jeg har tit også klaget over de kedlige festivals i Esbjerg. Men jeg må indrømme, at jeg sprang op af sofaen da Jakob fortalte mig at Level 42 kom. Men erhverslivet skal nok mere med ind på banen hvis de store navne skal lokkes herover. Desuden viste det sige jo også at Horsens havde en fed fidus, så de kunne blive ved med at få råd til de store navne.

  3. Anja says:

    Enig, enig, enig..
    Ikke bare musikalsk, men i det hele taget mangler der spændende arrangementer i Esbjerg…I de 4 år jeg boede i Esbjerg var stand up i musikhuset, det eneste som kunne fange min intersse..og det drejede sig om 2 gange.
    Udbudet er for småt og dette er bestemt ikke medvirkende til at gøre Esbjerg en attraktiv by…bla en af grundene til, at vi flyttede fra byen!!!

  4. Boa says:

    Jeg synger med på “enig-koret”

    I “de gode gamle dage” da jeg selv boede i Esbjerg, kom jeg tit på Det 17. trin” hvor der altid var musik i een eller anden form. Der kunne man se både Big Fat Snake og TinTin og hårtørrerne m.fl… begge var nyere navne den gang. Det 17. trin var STEDET, men desværre var der jo sket det i Esbjerg, at man havde vænnet publukim til, at musik var noget mankom gratis ind til og den gik jo ikke i længden.

    Nutid: jeg arbejder selv for Odense Internationale Musikteater(dagligt OIM) og vi er et prisvindende teater med anmeldere der vælter over hinanden for at sige pæne ting om os. Vi er turnerende og til salg hvert år, og vi bliver booket over alt fra KBH til Rønne, over Kolding/Herning/Viborg og helt op til HJØRRING!!!! men det er godt nok længe siden vi har spillet i Esbjerg, til gengæld kommer vores nabo Den Fynske Opera (og ikke et od ord om dem)til byen fra tid til anden…. man kan undre sig over hvem der egentlig bestemmer hvad der er fint nok eller kulturelt nok til Esbjerg….. det er i hvert fald sjældent det er dem-som-at-der køber-biletterne.

  5. Anonymous says:

    Cool guestbook, interesting information… Keep it UP
    » » »

  6. Anonymous says:

    Very cool design! Useful information. Go on!
    »

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

*

You may use these HTML tags and attributes: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>