Featured Post

Status på familieforøgelsen

Så var “vi” kommet i 20. uge, og det var blevet tid til 2. scanning, hvor formålet er at kontrollere, om alle organer og lemmer er som det skal være. Selvfølgelig er alt som det skal være, og det er bare helt fantastisk. Her er således nyeste billede af næste generation af Tosti-Pedersen...

Read More

Thumbs up til Naser K

Posted by Hans | Posted in Ikke kategoriseret | Posted on 08-01-2006

5

Hvor er det dejligt at læse på www.BT.dk at en såkaldt “nydansker” tør taget bladet fra munden, og give de fundamentalistiske muslimer, og især imamaner, noget modspil i den offentlige debat.

Nu er omtalte nydansker selvfølgelig ikke nogen hr. Hvemsomhelst, men den radikale politiker, Naser Khader.

Han påstår i interviewet, at de fremtrædende imamer “repræsenterer højst de 15.000- 20.000, der kommer i moskeerne. Men der er ca. 200.000 mennesker med muslimsk baggrund herhjemme.”

Det er ikke for tidligt, at de angiveligt 90 % af muslimerne organiserer sig, og danner en folkelig bevægelse mod forstokkede muslimer, hvor jeg især er enormt træt af at se og høre på Abu Laban.


Hvis han dog bare ville gøre sig den ulejlighed, at tale dansk. Hvis hr. Laban havde haft en spin doctor, der var lidt over savlestadiet, ville han fortælle ham, at det virker enormt skræmmende, udansk og fremmed for os danskere, når en herboende muslim taler et bebrokkent engelsk, og altid udtaler sig negativt om det land, som han har valgt som sin base.

Jeg håber, at Nasers bevægelse vil være første trin af flere, der skal medvirke til at den store andel af muslimer, der tydeligvis ikke er vanekriminelle eller rabiate, bliver mere synlige for os etniske danskere, og ikke mindst den store gruppe af især unge muslimske drenge, der gør hverdagen meget utryg for mange. De har, som os alle, brug for nogle positive rollemodeller, og dem er der desværre alt for få af i det danske mediebillede.

Comments (5)

I dette tilfælde er jeg i det meste uenig med dig, Hans.
Jeg kender ikke sagen HELT til bunds, men jeg har flere gange set den omtalte Abu Laban (som du kalder ham) i fjernsynet, og at han snakker engelsk generer som ikke mig meget, for jeg tror han er en muslimsk verdensborger, og ikke bare dansker.

Det der fangede mig var et indslag om mohammed-tegningerne, som blev vist én dag i jyllandspeteren, men cirka 50 gange i diverse tv-udsendelser. Indslaget omhandlede at der nu var lavet en afgørelse i hvorvidt man ville gå videre med sigtelsen mod JP fra de muslimske organisationer.
Efter afgørelsen tonede Abu Laban frem på TV og sagde at han accepterede afgørelsen – det er sådan dette land fungerer, og det accepterer jeg. Nu vil jeg så tænke over hvordan jeg kan gå videre herfra. Ikke et eneste skældsord mod Danmark, befolkningen, demokratiet, men lutter accept over den afgørelse som er truffet. Og han og hans kompagnioner spiller efter de opsatte regler i samfundet og demokratiet, så derfor er min tollerence overfor ham forholdsvis stor, når man ellers er vant til at se Osama’s støtter true med dit og dat. Jeg tager hatten af for at de kører den på den lovlige vis.

Han hedder sq Abu Laban. Det er ikke noget, jeg har fundet på. :-)

Jeg er så gammeldags og reaktionær, at jeg mener man bør forlange af folk, der toner frem i den danske, offentlige debat, at de som minimum vil give udtryk for, at de vil forsøge at gøre sig forståelig på Dansk.

At hr. Laban vil acceptere domstolens afgørelse er da selvklart, da han jo ikke har så hulens mange andre muligheder indenfor lovgivningens rammer. Men det sidste jeg har hørt er, at han har anket sagen til Rigsadvokaten.

At jeg skulle trække Abu Laban frem som billede på det fundamentalistiske muslimske miljø i Danmark var ikke møntet på den konkrete sag omkring Muhammed-tegningerne. Den debat er en helt anden historie.

Rettelse: Det var en stavebøf, da jeg skrev at “han” havde anket sagen. Det er selvfølgelig ikke Abu Laban, men den samlede gruppe af protesterende muslimer.

My mistake mht navnet – troede egentlig at det var en joke, men allright :-)

Jeg vil også give dig ret i noget af det du har skrevet. Jeg savner også en afstandstagen fra de øvrige muslimer, som ikke synes det er iorden – og den må gerne komme snart. Nassar Khadar kunne være en glimrende fortaler for et sådant projekt.

You have an outstanding good and well structured site. I enjoyed browsing through it
» »

Write a comment