Featured Post

Bacon explosion på grillen

På facebook har jeg lavet lidt visuelle updates på mit eksperiment med at lave barbecue-klassikeren og legenden, bacon explosion. Retten lever i den grad op til sit navn: Det er svin i svin, med svin indeni. Det har tændt et par af gutterne, så jeg har lovet at videregive min fortolkning af retten...

Read More

TOTO sparker r** igen!

Posted by Hans | Posted in Ikke kategoriseret | Posted on 13-02-2006

0

Så blev det den 13. februar, og jeg travede som en løve i et bur til og fra brevsprækken i dag. Det er jo i dag, at TOTOs nye album udkommer. Postmanden havde desværre ikke albummet med, men jeg mente nu, at jeg godt kunne forsvare at hente det fra et af de mindre legale sider…

Lidt om bandet: Det californiske band, der har givet os hits som Hold The Line og Rosanna, har været på banen i maaange år, og med forskellige forsangere. Men de sidste 5-6 år har det været Bobby Kimball, som sang den fantastiske vokal på Rosanna, der har været i spidsen sammen med bandets gude-guitarist, Steve Lukather. Den oprindelige trommeslager, Jeff Porcaro, var mit store tromme-idol da jeg var knægt. Han døde desværre i 1992, men er blevet efterfulgt af den ultra-tekniske, Simon Phillips fra UK.

De seneste par studiealbums har været sådan lidt… La la… Men jeg skal love for, at piben har fået en anden lyd med dette seneste album, Falling In Between.


Det er tydeligt, at bandets trang til at vise deres eminente teknik på hver deres instrumenter er gået i baggrunden til fordel for nogle af de ufatteligt catchy melodier og arrangementer, som fra deres velmagtsdage. Og hvor er det bare namnam! Hvis man er til lækker elspade-pop med en snert af det fede fra 80′erne (det var der ikke ret meget af dengang!) så skal man kaste nogle spareskillinger efter albummet.

Nu glæder vi os bare til d. 6. marts 2006, hvor vi skal opleve gudebandet Toto ganske og aledeles live! Daaaamn… :P

Write a comment