Featured Post

Celebs i politik

Charlotte Sachs Bostrup, som stillede op til kommunalvalget for de radikale i Gentofte Kommune, uden tilsyneladende at ønske at blive valgt ind er det store samtaleemne for tiden i pressen. Efter at hun fik 265 personlige stemmer, og dermed blev valgt ind, laver hun nu en proformaflytning ud af kommunen,...

Read More

"Ny" arbejdsgiver

Posted by Hans | Posted in Ikke kategoriseret | Posted on 28-04-2006

8

For dem, der ikke lige ved det, så arbejder jeg for Sydvest Energi, som er et af de elselskaber, som er længst fremme i skoene hvad angår bredbånd via fiber. Jeg arbejder i firmaets back office, som vel på dansk bedst kan betegnes som kundeafregning og inkasso. Her arbejder jeg med diverse udviklingsprojekter, hvor jeg forsøger at udvikle vores virksomhed og processer i retning af mere effektivitet og større kundetilfredshed.

Jeg er rigtig glad for mit arbejde. Det giver mig masser af udfordringer i dagligdagen, og jeg har nogle super kollegaer.

For vel et halvt års tid siden fik vi at vide, at man var ved at line up til en fusion med selskabet ESS. Sydvest Energi har 156.000 kunder og ESS har 90.000 kunder. ESS hører hjemme i Sønderborg.

Lige op til vinterferien i februar kom det frem i pressen, at hvis fusionen blev til noget, så skulle hele back office funktionen flyttes til Sønderborg. Det kom egentlig ikke som noget chock for mig og min afdeling, men vi har da været kede af det. Men sådan noget fusion er i den grad politik, og fornuft kommer i 2. række. C’est la vie.

Vi har fået at vide, at vi ikke skulle være bange for at miste vores job, bare vi er fleksible med, hvilke arbejdsopgaver vi skal løse. Og man vil bestræbe sig på det yderste for, at der ikke er nogen der skal køre til Sønderborg. Hvis jeg skal køre til Sønderborg tager det mig mere end 2 timer, og det er ikke nogen option for mig!

Anyways… Både Sydvest Energi og ESS er ejet af forbrugerne. Alle, der køber strøm hos vore selskaber kan stemme repræsentanter ind i et såkaldt repræsentantskab, som svarer til en generalforsamling. Disse demokratisk valgte mennesker, er faktisk virksomhedens allerhøjeste organ.

I går skulle vore repræsentantskabet stemme JA eller NEJ til, om Sydvest Energi og ESS skal fusioneres.

Mine kollegaer har valgt mig til at indgå i Sydvest Energis samarbejdsudvalg, så jeg var så heldig at få lov at følge slagets gang på første parket. Der var således små 300 repræsentanter i Gram Idrætscenter i går, og 88 % af dem stemte JA. Samtidigt var ESS repræsentanter samlet i Aabenraa, og her stemte 75 % JA.

Således fik jeg i aftes en ny arbejdsgiver, der hedder Syd Energi. Og de næste par måneder bliver sindssygt spændende for mig og alle mine kollegaer. I hvert fald os fra back office, da vi jo skal have helt nye arbejdsopgaver.

Jeg går til det med store forventninger, og jeg har det faktisk rigtig godt med at blive “rykket rundt”. Jeg har arbejdet i back office siden 2002, hvor jeg kom til Sydvest Energi, så det er fint for mig at prøve noget nyt.

Der er “lagt i kakkelovnen” hos et par chefer, og jeg har faktisk udviklet et koncept til en helt ny afdeling/funktion til det nye selskab. Nu håber jeg bare, at jeg får lov at udføre det i praksis. :-)

Comments (8)

Skønt, at fusioner ikke altid er trælse!

Ja, der er desværre meget meget få lykkelige fusioner i Danmark. Når virksomheder fusionerer er det ofte pga. opkøb af en “lidende” part, og det sker ofte med henblik på at reducere i omkostningsniveauet.

Denne fusion er lige præcis omvendt. Vi fusionerer, og pga. vores evne og økonomi kaster vi os endnu mere intenst ind på de markedet, vi gør os i. :)

Det er fedt at være med til.

Ja, jeg skrev jo speciale om fusioner, så … :-)

Bukker mig i støvet for sagkundskaben. :) Glæder mig til at prøve det i praksis.

Hatten af og alt respekt Hans – det er ikke mange mennesker man hører snakke positivt om en fusion, ogs let ikke når det kan betyde ændrede arbejdsgange og opgaver. Jeg synes det er en inspiration at høre digs nakke i så positive toner om at prøve nyt og se det gode i det der sker :-)

Thumbs up (y)

Nejnej, jeg ville skam ikke kloge mig – jeg ville bare heppe, for det er deprimerende sjældent, at fusioner opleves godt af medarbejderne. :-)

Excellent, love it!
» »

Very cool design! Useful information. Go on!
»

Write a comment