Hvad en blog ikke kan føre til…
Posted by Hans | Posted in Ikke kategoriseret | Posted on 11-05-2006
1
Jeg sad i eftermiddags i mine egne tanker, fordybet i et eller andet, da telefonen ringede, som den gør så mange gange på sådan en standard arbejdsdag.
Forventningen var naturligvis en kollega eller en kunde, men i stedet var den en dame, der præsenterede sig som en fra TV2.
Hun sagde, at hun havde søgt på nettet efter en “almindelig dansker”, som har haft stor fornøjelse ud af at læse Da Vinci Mysteriet, og spurgte om jeg var sådan en? “Jo, det må man sige. Jeg synes det var en fantastisk bog!”
Det var også det indtryk hun havde fået, efter at have læst her på bloggen. “Okey, er jeg celeb nu?” tænkte jeg?
Journalisten skulle efter sigende bruge en person til “dags dato” til på søndag, hvor de vil fokusere på Da Vinci, nu her op til præmiereugen på filmen.
Jeg blev stillet en masse spørgsmål. Bl.a. hvorfor jeg synes bogen er fed, og om den har givet mig særlige tanker i relation til religion, og om den havde ændret min religionsopfattelse. “Overhovedet ikke”, kunne jeg svare. “Det har være en rigtig page-turner for mig, men kun ren og skær underholdning. Jeg tror ikke “på noget” og er på ingen måde interesseret i kirken. Dog har jeg fundet den katolske kirkes fordømmelse af bogen temmelig mærkværdig”.
Hun lovede at ringe tilbage senere på eftermiddagen, hvis de ville have mig transporteret til et eller andet studie på søndag, men enten er jeg for almindelig eller også for ualmindelig, for der er ikke sket noget.
Men jeg skal da se Dags Dato på søndag og se, hvem de så har fundet i stedet for.


Ærgerligt, det kunne da have været så cool hvis du skulle derind!