TDC pisser mig af…


Som I måske husker, har jeg haft lidt “sjov” med min ordre hos TDC. I dag kom jeg igennem til ENDNU en inkompetent* kvindeservicemedarbejder (som hedder Poul), og da jeg blev spist af med endnu en “det tager nok lige et par dage” bad jeg om klageproceduren.

“Du skal sende en email til blablabla”.

Nå, men jeg skrev:

Til en ansvarlig for de adminstrative processer bag TDC Selector.

Mit kundenummer er 349326xx

D. 17. maj 2006 bestilte jeg en Selectorbox online på jeres hjemmeside. I dag, d. 1/8 2006, er min ordre endnu ikke helt gennemført. Lad mig i det efterfølgende gøre rede for sagen, som den er nu.

Jeg har modtaget min Selector i slutningen af juni 2006, men efter prøveperiodens udløb, er alle kanaler i skrivende stund ikke tilgængelige.

Jeg har for 1½ uge siden sendt min kontrakt ind til jer, og efter telefonisk samtale med jeres kundeservice, kan jeg forstå, at den er registreret i jeres administrative system for flere dage siden. Men der er som sagt ikke “hul igennem”. Og alle de kundeservicemedarbejdere jeg har talt med kan intet gøre ved sagen, udover at sende forespørgsler videre til “administrativ afdeling”. Ifølg kundeservicemedarbejder Poul, tager det “et par dage” at få svar på, hvorfor man ikke er færdig med at behandle sagen. Altså, der er ventetid på at få svar på, hvorfor der er ventetid.

Bare det at få Selectoren sendt ud til mig tog 1½ måned, fra jeg bestilte til at jeg modtog den. Og nu her en måned efter min modtagelse, er der stadig ikke hul igennem.

Hvorfor skal jeres administrative rutiner være så vanskelige og tunge, at det skal tage næsten 3 måneder for at færddiggøre en så relativ enkel sag som denne? Hvorfor bruger I ikke nogle ressourcer på at optimere disse processer?

Hvis der kommer svar, så kommer det nok om et par måneder…

*) Inkompetent i den forstand, at han ingen beføjelser eller værktøjer har fået stillet til rådighed. Dermed ikke nogen kritik af pågældendes personlige egenskaber eller kunnen.

***UPDATE 2. aug. 2006***
Så kom min blog frem på en eller anden TDC-chefs PC-skærm, takket været en go’ ven, som har sit daglige virke i TDC-førerbunkeren. Og believe it or not: Min Selector virker faktisk nu. :)

This entry was posted in Oplevelser. Bookmark the permalink.

2 Responses to TDC pisser mig af…

  1. Christina says:

    that’s right. you tell’em, boy!!!

  2. jokih says:

    Kan godt forstå du er utilfreds.

    Er det ikke tegn på at firmaet er blevet ALT ALT for stort når man ikke kan få tingene til at fungere?

    Det må heller ikke være særlig fedt at være “kundeservice, det’ poul” når man ikke kan svare på utilfredse kunders spørgsmål, og det er nok LANGT fra alle kunder som dig, Hans, som kan finde ud af at snakke ordentligt til en som poul. Mange kunder mener at det er bedst at hidse sig op fra starten for at vise at man er utilfreds, hvilket bare ikke gør sagen bedre.

    Men hvor fedt er det at have købt et produkt du så bare ikke får. Hvordan kan et firma lancere et produkt som så bare ikke kommer, og samtidigt ikke give dig svar på hvorfor det ikke kommer.

    Prøv Viasat – du har det sgu nok inden ugens udgang, og så er du sikret rudekuverter de næste 4 år, uanset hvornår du siger det op ;-)

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

*

You may use these HTML tags and attributes: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>