Bøvl med nethandel…

Vi har de seneste par dage haft et par usandsynligt dårlige oplevelser med fragtfirmaet DPD (jeg vil ikke forbedre deres Google-ranking ved at linke til dem). Jeg vil anbefale alle mine e-handels-kollegaer derude om at undgå DPD, og privatforbrugere om at finde et andet sted at handle, hvis DPD står som en given e-butiks logistikpartner. Her er begrundelsen:

Jeg bestiller dæk hos firmaet Daekonline, som jeg har handlet dæk med før, til stor tilfredshed. Desværre kommer jeg til at bestille de forkerte dæk, som ikke passer mine alufælge, så næste arbejdsdag ringer jeg til Daekonline, og får at vide, at jeg bare skal nægte modtagelse af de forkerte, og bestille de rigtige størrelser. Fint fint.

I går, mandag, kommer DPD og vil levere de forkerte dæk. Det er Mette, der tager imod, og siger, at vi har aftalt, at vi skal “nægte modtagelse”. Hun får derefter en sviner af chaufføren, som kører sur væk med ordene “hvis I nægter modtagelse, så skal jeg fandeme nægte udlevering til jer en anden gang!”

Jeg kunne her til morgen se på DPDs track and trace, at mine (de rigtige) dæk er ankommet til Kolding. Da jeg her til frokost lige ville checke om de var på vej, så stod der “Kolding (DK) Retur i systemnet”.

What the f*ck! Ringer til DPDs kundeservice, og forelægger dem sagen om chaufføren i går, og at de uden at spørge mig bare returnerer mine varer, og beder dem køre mine dæk herud med det samme. “Det kan ikke lade sig gøre. De er i transit og klar til at blive kørt retur til Tyskland. Du må ringe til det sted du har købt og få dem til at sende igen”.

Så blev jeg nok lidt halvmuggen… For jeg sagde til sidst, at det ville jeg gøre, og jeg ville fortælle dem om mine oplevelser og anbefale dem at vælge en anden logistikpartner. “Det var nok en god idé” sagde den “venlige” dame i røret.

Daekonline var fortørnede over min historie, og sender mig straks et nyt sæt. Og de bliver sendt med GLS. Men summasummarum: Jeg må køre påsken over på mine bløde vinterdæk. :(

This entry was posted in Ikke kategoriseret. Bookmark the permalink.

8 Responses to Bøvl med nethandel…

  1. Helle says:

    Aaaaiiij for pokker da hvor er det irriterende! Det er da en ekstremt barnlig og latterlig opførsel fra den der chauffør!
    Uhyggeligt at nogen har samvittighed til at opføre sig sådan!
    Håber du snart får dine dæk.

  2. Christer says:

    Ja, det er desværre det der kan ske når et fragtfirma består af selvstændige vognmænd, som kan skabe sig fordi “det er deres firma”. Jeg vil mene det er en af Post DK’s største fordele at det er en og samme biks med et fælles ønske om tilfredse kunder og fair behandling. Omvendt (Desværre) så er dæk ikke lige et produkt som er tilpasset deres logistik.

  3. Mark says:

    Skræmmende nok kunne den chauffør meget let have været min gode ven, der også er far til min gudsøn – så måske lærer de den holdning på teknisk skole :-O

  4. Grosen Friis, grosen.com says:

    > “(jeg vil ikke forbedre deres Google-ranking ved at linke til dem)

    Hej Hans

    Du vil faktisk kunne gøre det endnu værre for DPD ved at lave et link til DPDs hjemmeside med en link tekst der indeholder et søgeord de helst ikke vil findes på, fx:
    elendig service ;-)

    /Grosen Friis

  5. Dimitri Hardorff says:

    Det er at skyde sig selv i foden at levere en sådan service.

  6. Anonymous says:

    Jeg genkender desværre alt for godt beskrivelsen af DPD og deres rent ud sagt elendige service. Næste gang jeg køber noget i Tyskland vil jeg eksplicit kræve at de ikke benytter DPD, men DHL som benytter Postdanmark her i landet.

  7. Anonymous says:

    En lille historie fra i dag !
    Min 20 årige datter venter på bussen. En bil fra firmaet DPD kører ind og holder umiddelbart foran stoppestedet. Chaufføren springer ud af bilen, åbner bagtil, hopper ind i vognen og sparker til varerne der ligger der. Min datter tillader sig at kigge derhen (fordi han larmer) og får en råbende kommentar “Hvad glor du på, lorteluder”. Chaufføren hopper igen ind i bilen – hvor hans (?)kæreste sidder grinende og pulser overlegent på en smøg, vender bilen, kører over for rødt og drejer ind til en autoforhandler for at aflevere en pakke.
    Måske havde den stakkels chauffør bare travlt ?
    …. men heldigvis er det ikke DET firma jeg benytter til transport !

  8. Anonymous says:

    Kan også sige jeg har oplevet deres elendige service.
    De forsøger at aflevere en pakke fra tyskland sidste hverdag før jul sidste år, var ikke hjemme.
    Der ligger en seddel om, at der skal være en ny leverings adresse indtastet på dbd hjemme side senest 26/12 og at det skal være en erhvervs adresse, en ny privat adresse er = med at pakken retuneres….. og hvad har lige åbent, af erhverv i jule dagene mit arbejde var lukket til efter nytår….. må gi den lokale købmand 50kr og kan indtaste hans adresse, så Dpd kan aflevere den der.

    Efter jul sender jeg dem en klage over deres elendige servide. og får bare det svar, at de ikke levere til private, så afsender burde slet ikke sende med dem.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

*

You may use these HTML tags and attributes: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>