Ændret politisk fokus

Hvad er der blevet af de gode, klassiske borgerlige mærkesager i dansk politik? Den smule credit jeg havde til Bendt Betjent må siges at være smuldret nu.

Til RB udtaler han: “Det er helt klart, at der kommer længere lys på skattespørgsmålet nu. Vi har ikke forladt visionen om, at skatten på den sidst tjente krone skal ned på 50 procent. Men det hovedtema, jeg går til landsråd med er, at kræftbehandling får førsteprioritet for De Konservative i det kommende år. Vi skal have et stærkt offentligt sundhedsvæsen, og så skal forebyggelse fylde meget.”

Vi er vidne til et mindre skred i dansk politik i denne tid. Anders Fogh snakker om miljøpolitik og kritiserer sammen med Connie Hedegaard den amerikanske lade miljøholdning, og De Konservative vil ikke længere kæmpe mod topskatten, der er en seriøs hindring for landets fortsatte udvikling.

Hvor er de gode dyder? Hvorfor skal hele det politiske spektrum nu lige pludselig være socialdemokratiske?

Skattetrykket i Danmark er alt for højt, og der er ingen politiske visioner om gennemgribende fornyelse af den offentlige sektor, således omkostningerne kan minimeres UDEN at det skal være på den ubrugelige sparemantra, hvor man bare tvinger de udførende medarbejderne til at løbe hurtigere.

This entry was posted in Ikke kategoriseret. Bookmark the permalink.

3 Responses to Ændret politisk fokus

  1. Jokih says:

    Det kan jo kun glæde mig at Fogh og Hedegård snakker om Miljø, og at Betjenten snakker om øget sundhedsvæsen, for det synes jeg, som borger, er langt vigtigere end skattelettelser.

    MEN når det så er sagt, så kan jeg godt følge din synsvinkel. Politik er bare blevet sådan noget vatnisse-noget i dag, hvor man siger hvad der er mest populært blandt befolkningen, og ikke nødvendigvis hvad man tror mest på som politikker. Og det er en skam. Jeg føler ikke jeg kan stole på en politikker som ændrer sin mening efter hvad der er mest populært at sige. Jeg vil have større respekt for en politikker som stod ved sin mening – populært eller ej.

    Og så er der jo kommet det forbandede begreb ind, som hedder at man “trækker sin udtalelse tilbage”, hvordan i alverden det så end kan lade sig gøre, men det er åbenbart blevet almindeligt acceptabelt, at have en verbal undo-funktion!

  2. Sickboy says:

    Hans det hedder populisme eller
    DF politik.

    Og hvad betyder populisme

    Populisme anvendes som betegnelse for politiske bevægelser og ideer, der kan fremtræde meget forskelligt, men som har visse fællestræk. Ordet kommer af det latinske, populus: folk, og politiske ideer der tillægges denne betegnelse er ofte forankret i «det jævne folks» interesser og virkelighedsopfattelse. Denne forankring kan være af mystisk, besværgende eller selvindlysende karakter.

    Godnat og sov godt

  3. Marianne says:

    Det er altsammen bare den gamle, velkendte tendens med, at de borgerlige partier, især Venstre, fører Socialdemokratisk politik.
    Vil du have gjort noget ved skatten, Hans, så stem på Ny Alliance. Hvis det kom til stykket, ville det nok også ende med et kompromis fra deres side, men de har i det mindste nok ikke en regering og ikke mindst DF at skulle tage hensyn til til den tid.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

*

You may use these HTML tags and attributes: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>