3
Kender I det, når solen skinner, solbrillerne på, godt tilbage i sædet og så ellers noget super-super fedt musik på stereoen i bilen? Jeg skulle til et møde i Århus i eftermiddags, og sad og var lidt små-utilfreds med Tony Scotts overdrevne “jeg er superfresh på den fede måde – sys jeg selv” stil, sådan der midt i den århusianske bytrafik.
Men pludselig hørte jeg en totaaaalt dyb og lummert pumpende bas, en superspændt lilletromme og en stemme, jeg vist havde hørt før… Kendte ikke nummeret, som var eminent hot og lækker, svedigt og lidt funky på den frække måde.
“Hvem fanden er det?” Stor var overraskelsen da Tony Scott meddelte at det var Jeff Buckley, som kun nåede at udgive et album i sin alt for korte levetid. Albummet “Grace” er legendarisk og absolut en af mine favoritter. Nummerede jeg boogie’ede til hedder “Everybody Here Wants You” og er udgivet på et album der hedder “So real: Songs from Jeff Buckley“, der udkom tidligere i år med hidtil u-udgivede numre og nogle numre fra Grace. (Klik på link åbner iTunes)
Det er købt, det nummer. Oh yes.
Jeg synes ikke den er noget særligt i forhold til, hvad han ellers nåede at lave. Til gengæld hørte jeg ‘Ryan Adams – Elizabeth, you were born to play that part’ den anden dag – og det kunne jeg godt lide
Hvordan har formen det for resten? Jeg forventer jo at tabe hele ansigtet, når jeg får mulighed for at beskue dig næste gang
Mark, Jeff B. var genial. Ingen tvivl om det. Det er nok snarere lyden/produktionen, der trigger mig.
Formen har det helt okey. Jeg står bare stille for tiden, og mangler “kun” at tage 4 kg.
Prøv at lytte til noget i med garanti ikke har lyttet til før. Tag jeres normale musik down load program og indtast “Flogging Molly” og i vil simpelthen høre det bedste musik der er lavet til dato.