Featured Post

Geocaching – en dyr sport. :(

Jeg havde planlagt den fede eftermiddag i naturen. Fundet 5 gode skatte området omkring Hejnsvig og Stenderup/Kroager. Det gik meget fint de første to skatte, men da jeg skulle videre fra skat nr. 2, sad jeg lidt og noterede i bilen, mens motoren gik i tomgang. Motoren gik så ud, og så forsøgte...

Read More

Krise hos DR? Næh…

Posted by Hans | Posted in Ikke kategoriseret | Posted on 12-02-2008

3

Sidste år var der ikke grænser for tuderiet i de danske medier, da DR præsenterede omverden for en omfattende spareplan. Man må sige, at DR indtil videre har gjort dommedagprofetierne til skamme: DR har i den grad fat i det danske mediebillede!

Lad os lige ta’ et kig på den seneste uges mest sete programmer på TV:
  1. Sommer (DR1)
  2. Anna Pihl (TV2)
  3. X-Factor afgørelsen (DR1)
  4. X-Factor (DR1)
  5. 21 Søndag (DR1)
  6. Kontant (DR1)
  7. Station 2 Special (TV2)
  8. Sporløs (DR1)
  9. Årgang 0 (TV2)
  10. Station 2 (TV2)
End ikke mr. Overeksponeret Bubber himself og hans isdans er nær toppen.
radiofronten sidder DR P3 og P4 tilsammen på over halvdelen af markedet. TV2 kunne heller ikke her følge med, med deres stadig mere intetsigende TV2 Radio. Deres markedsandel (og ikke mindst kvalitet) er på niveau med de andre kommercielle radiokanaler.
På web har DR netop lanceret et nyt design til websitet, som både er omfangsrigt men stadig overskueligt. TV2s er bare uoverskueligt.
Alle tal er fra Gallup.

Comments (3)

Jeg er helt enig. Ganske vist er jeg i den grad ked af at DR har sparet sporten, men ud ad til prøver de stadigvæk at få det til at se ud som om de sender en masse sport, men ellers synes jeg ikke det er gået ned af bakke – ENDNU!

Sommer, som ligger nummer ét på listen har jeg også set alle afsnit af, selvom jeg egentlig ikke ved hvorfor. Jeg synes ikke den har nogen konkret problemstilling, den fører ikke rigtig nogle steder hen, og har ikke nogen speciel spænding i sig. Der sker, ret ud sagt, ikke en skid. Til trods for det følger vi stadigvæk med – det må vel komme på et tidspunkt.

Heh, min oplevelse med DR er højnet ganske betragteligt efter de solgte sportsrettighederne. Nu irriterer jeg mig “kun” over P3′s eftermiddagsflade i weekenden.

Jeg er i øvrigt ganske enig i din karakteristik af Sommer. Der er ikke vandvittig meget action og plot. Jeg tror, det interessante er den implicitte fortælling om persongalleriets udvikling. Man kan sige, at der sker en hel den på den konto.

Jeg kan ikke være mere enig i, at det er DR der giver gaven til publikum pt.

Når det så er sagt, så var jeg ved at få kaffen galt i halsen over deres nye design på dr.dk. Det forstår jeg intet af. Det er jo ren happi.dk !

- Christer

Write a comment