Featured Post

Jeg er her stadig…

Min blog entries har været til at overskue i den seneste tid. Mit manglende engagement skyldes generel travlhed – ikke mindst i forbindelse med byggeriet.  Vi flytter ind om mindre end en uge, og byggebloggen bliver “afsluttet” i næste uge. Bl.a. med en samlet “opgørelse”...

Read More

Suk, TDC… Påske uden internet…

Posted by Hans | Posted in Ikke kategoriseret | Posted on 18-03-2008

3

Det er rigtig skidt. Jeg har forsøgt at foregribe problemerne, men i stedet kommer de med dobbelt kraft.

Hvem har ikke hørt om problemer med TDC i forbindelse med flytninger? Og når vi nu er igang med at bygge nyt hus, så tænkte jeg, at jeg hellere måtte være rigtig fremme i skoene, for at undgå lange perioder uden telefon og internetforbindelse.

Derfor har jeg tilbage i februar kontaktet TDC for at få lavet en aftale om at få gravet telefonkablet ind til huset og få etableret det, der kaldes “det monopole skillepunkt”. Vi aftalte, at det tekniske skulle ske d. 17. marts, sådan så alt var klart til at vi flytter medio april.

Men lige præcis det sidste har TDCs system åbenbart ikke fattet.

I går var telefon og internet dødt i det gamle hus. Så ringer jeg her til morgen til TDC Erhverv og snakker med Iben A. Allerede ved introduktionen lød hun rigtig morgensur, men okey, det er jo også tirsdag…

Hun holder på, at det fremgår klart og tydeligt af min ordrebekræftelse, at hele balladen skulle ændres igår. Gravning, etablering og altså også flytningen.

Hvis de skal rette fejlen, skal jeg lave en ny ordre på en flytning (med dertil hørende ventetider), og der skal betales tre-dobbelt flyttegebyr når forbindelsen til vores hjem nu skal genetaberes indtil d. 17. april, hvor vi flytter. Altså fastholder Iben A. at jeg skal betale flyttegebyr for igår, flyttegebyr for at flytte tilbage til det gamle hus, og flyttegebyr for at flytte tilbage igen igen til det nye hus.

TDCs rodede ordrebekræftelse på 4 A4-sider nævner ganske rigtigt at der kommer en tekniker d. 17. marts, men IKKE at der også på denne dato foretages flytning af min forbindelse og telefon.

For f….. da også!

*** UPDATE ***
Så fik jeg en ny ordrebekræftelse: Jeg har telefon og internet igen d. 25. marts. Hej påske uden internet!

Behøver jeg i øvrigt sige, at jeg har indgivet en formel klage over at skulle betale for 3 x flyttegebyr?

*** UPDATE TO UPDATE ***
Jeg har fået medhold i min klage. TDC har meddelt mig, at jeg kun kommer til at betale for 1 gang flyttegebyr. Og dersom påsken uden internet ikke var så slem endda, er der i princippet no damage done.

Comments (3)

Jeg kunne samle mine klagekorrespondancer med TDC til en lille roman *suk*

Nyd påsken, – måske sker der noget spændende i det der IRL ;-)

Så lad dog være med at benytte og indgå aftaler med forpulede TDC – de har altså IKKE længere monopol i Danmark, selvom de gerne vil opretholde det billede udadtil!

Janni, ikke drille!!!!

Camilla, jeg tror ikke jeg kan undgå TDC når det er ude på bøhlandet og der skal graves nyt kobber ind. Men hvis mit energiselskab havde fiber i området så skulle TDC intet på min matrikel.

Write a comment