Min gode ven Jokih skrev i sit seneste indlæg, at blog-land er ved at være halvdødt. Han spørger til slut i sit, som vanligt, utroligt levende og velskrevne indlæg:
Og så vil jeg lige til sidst takke dig for din tålmodighed. Jeg får ikke skrevet så meget, og jeg kan se, at en del af de blogs jeg følger med i, heller ikke gør. Gad vide om trenden med blogs er ved at forsvinde?
Der sker en voldsom vækst på web 2.0 i denne tid. Det er som om den gamle trendkurve ikke vil knække: Sociale netværk på Internet bliver stadig mere “folkelige”.
Faktisk hele min “virtuelle bekendskabskreds” er repræsenteret på Facebook, og før det var rigtig mange aktive på Myspace. Det er tydeligt, at Arto-generationen er blevet mere “voksne”, og nu vil de ikke længere bare snakke om at få en kæreste. De vil gøre noget ved det!
Således har 18 % af de danske netbrugere besøgt et datingsite. I januar!! Brugerne vil være sammen, interagere og connecte på kryds og tværs, og meget mere end tidligere. Det begynder således at give mening, de meget store investeringer som store førstegenerations netmedier har foretaget igennem de seneste år, for det er sindsygt, så mange timer der bliver brændt af på de sociale netværksmedier.
Det bliver vildere endnu i fremtiden: Arto, som jo er mange børns første bekendtskab med socialt internet, kan prale af, at deres (vildt) mange brugere i gennemsnit har brugt over 7 timer på sitet i januar måned i år. 7 f*cking timer!
Ingen tvivl om at der i fremtiden vil blive stillet endnu højere krav til brugerinvolvering, “party and mingling” og dynamik når det kommer til medieforbrug. Det bliver superspændende og for dem, der regner den rigtig ud, er virkelig mange guldstykker at hente.
Blogging var et godt afsæt for alt det her web 2.0 i den brede befolkning. Det er super enkelt at starte på, og det er nemt for andre at involvere sig. Men det er nok ved at være lidt kameluldstøffelagtigt. På den fede måde, synes jeg. 
Måske er blog-verdenen ved at være overmættet. Jeg har i hvert fald ikke selv lyst til at blogge, når jeg ikke rigtigt har så meget tid. Og når der ikke er nogen, der kommenterer forsvinder inspirationen åbenbart også til sidst.
Men tak for et tankevækkende indlæg
Ja, enig.
..(hvis de da har en holdning i det hele taget til emnet). Men ja, jeg bliver nok ved et stykke tid endnu, u-anset om jeg får kommentater eller ej.
Du og Mark har nok fat i noget af det rigtige. En blog er nok for de fleste en slags “se-hvad-jeg-kan-skrive-om”-ting. I mit eget tilfælde var det i første omgang et sted jeg ku’ harcelere/fejre/rose/skose HELT som det passede mig, uden ansvar for andre end mig, mig, mig…og selvfølgelig både var, og er, kommentarer en del af det der driver værket. I starten var det sk… hylt at få kommentarer på det man skrev (nøjh, de ka’ li’ det) Problemet er nok, som jeg ser det, at når folk er så personlige i det, de skriver, det gælder jo både for dig, Hans, for Jokih, og for migselv, så kan det være svært for andre liiiige at have en paratholdning til det skrevne..man kan jo ikke synes noget om alting, og det må bloggeren jo leve med
Hvad ARTO generationen angår, så ser vi det på nærmeste hold herhjemme. De unge menesker kan SLET ikke være hjemme uden STRAKS at skulle gå online og liiiige opdatere deres mood på ARTO…. det giver så osse den fordel, at vi kan råbe op ad trappen “ka’ du så se at komme offline og gå i seng”..hi hi.
Boa