Bagemaskine? Hvad skal nu det til for…?
Posted by Hans | Posted in Ikke kategoriseret | Posted on 28-05-2008
5
Man skal være både blind, døv og særdeles ligeglad med sin personlige økonomi, hvis man ikke har opdaget, at fødevarer er blevet meget dyrere indenfor det seneste ca. halve år. Og især bagerne tager rigtig hårdt ved, selvom kornprisernes stigning på verdensmarkedet slet ikke kan retfærdiggøre at rundstykkerne og brødet er blevet omkring 50 % dyrere in no time!
Sådan noget kan godt pisse mig lidt af… At udnytte en prisændring som undskyldning for merprofit.
Derfor har the Tosti family taget sagen i egen hånd! Mette har altid bagt meget, men det har aldrig trigget mig på nogen måde (processen, altså, produkterne er jo fantastiske). Men så snart der kommer knapper og displays ind i billedet er jeg jo klar.
Vi så i Rabatten på DR1 for noget tid siden et indslag om bagemaskiner, hvor en entusiast fortalte om vidunderet. Entusiaster har altid haft stor effekt på mig, så dimsen har spøgt i mit baghovede lige siden.
Jeg har nu fået en bagemaskine fra Bagemaskinen.dk hjem. De havde et limited time offer med 100 kr. i rabat så jeg slog til.
Princippet er, at man putter ingredienserne i maskinen i en særlig rækkefølge, og ellers sætter timeren til hvornår man vil have friskbagt brød.
De seneste to morgener har der været frisk-hjemmebagt brød kl. 06.00 til stor fornøjelse! Og i morgen står den på grahamsbrød. Ja, jeg glæder mig.
Lækkert økologisk hjemmebag uden svineri og bøvl til en brøkdel af prisen i forhold til bageren. Maskinen og bøger har stået mig i vel ca. 700 kr. Hvis jeg bruger den 5 dage om ugen så koster hver bagning mig 2,70 til at dække investeringen over et år.


Det er da nok så Hans-agtigt noget kan blive ;-P
Jeg er især vild med timerfunktionen, selvom man vel kan det samme med en digital ovn nu om stunder.
Jeg har også overvejet en bagemaskine, men droppede faktisk tanken igen efter at have set selvsamme indslag.
Hvordan synes du brødet bliver? – Kan du få det lækkert og luftigt eller bliver det tungt?
Ja, vi har også købt os en bagemaskine og nyder at vågne op til friskbagt økologisk brød. Man bestemmer jo selv ingredienserne (økologisk)og det bedste er, at man slipper for al griseriet med at ælte, opvask mm. Den kan helt klart anbefales til jer, som endnu står og overvejer!!!
Arh, helt slipper man jo ikke for opvasken, for både formen og dejkrogen skal vel rengøres til næste gang.
Jeg så også godt indslaget, og har også overvejet ideen, men vores køkken er ikke så stort, og jeg tror seriøst ikke jeg ville få den brugt nok, til at retfærdiggøre købet.
Så jeg har i første omgang anskaffet mig en røremaskine, så jeg kan bage lidt mere kage og den slags., og det er jo fantisk nemt nok at bage et franskbrød hvis det skal være. Men man skal dog stå tidligt op for at lave det nybagt til klokken 0600
Mark: Ja, det er lige mig sådan noget
Sandra: Hvis man skal sammenligne med det brød man køber hos bagere og i dagligvareforretninger, så ER det tungere. Men det er så også fordi at industrien og de såkaldte håndværksbagere (som alligevel bager på færdige melblandinger) producerer noget meget luftigt og ikke særligt mættende. Men decideret tungt, nej. I hvert fald ikke mere end alt muligt andet hjemmebag.
Anja: Vi må lave bagemaskinetræf en dag.
Jokke: Jeps, formen skal lige ha en gang sulfo og skylles. Krogene kan bare ryge i opvaskeren, men der er meget mindre rengøring og arbejde end ved traditionel bagning.