Featured Post

Musikalsk anbefaling: Aura

Er du regular listener på P3, så har du garanteret hørt og bemærket Aura, uden du måske har bidt mærke i hendes navn. Hun havde i efteråret et radiohit, som startede med en P3s uundgåelige og som hedder “Something from Nothing”. Det er et utroligt catchy omkvæd. Igår udkom Auras...

Read More

Uheldig udvikling på markedet for bredbånd

Posted by Hans | Posted in Internettet, Politik | Posted on 02-12-2009

0

15 af de energiselskaber, der udbyder fiberbaseret adgang til internet, tv og telefoni, heriblandt Syd Energi, har valgt at tilslutte sig et ny-fusioneret selskab på indholdssiden. Altså, alt det, der ikke er kabler, switches, routere m.v. men det indhold, som en fiberforbindelse giver adgang til.

Da bl.a. Syd Energi Bredbånd for ikke så længe siden valgte at åbne sit fibernet op, så der var fri konkurrence om kunderne på tv, internet, telefoni m.v. var det udfra en sund holdning til, at man som fiberselskab ikke ville skabe endnu et monopol, som man har været i tiden som el-monopol. Et monopol, som fra politisk hold sandsynligvis alligevel vil blive tvangsopløst over tid.

Ulempen har været, at det har været enorm svær som almindelig forbruger at overskue mulighederne på fibernettet, idet flere udbydere skal kæmpe om kundens gunst, side om side. Som jeg tidligere har skrevet her på bloggen, har i hvert fald Syd Energi haft sine udfordringer med formidlingen af dette. Udover ugunstige forretningsvilkår for tjenesteudbyderne på energiselskabernes net, som har gjort det meget vanskeligt at “trænge igennem” på prisen, har disse tjenesteudbydere nok heller ikke været gode nok til at differentiere sig i forhold til hinanden.

Hvis man er en anelse spekulativ, og det må man jo gerne her i blogspace, så kan dette træk fra energiselskaberne måske tolkes som de sidste kramper? Det er nok gået op for energiselskaberne, at de er nødt til at have deres klamme hånd på hele bredbåndsforretningen, og det cashflow der følger, for at minimere de store underskud, som repræsentantskaberne nok ikke vil sidde overhøring ret meget længere.

Men i det store hele synes jeg det er rigtig uheldigt, at energiselskaberne vil til at opbygge endnu et monopol, og at vi forbrugere i fremtiden får endnu færre muligheder. Det er ikke sundt, og jeg håber at nye og alternative indholdsleverandører fremover vil få nogle gunstige og ligeværdige vilkår for at “komme på” energiselskabernes fibernet.

Write a comment