iPhone 3GS vs. iPhone 4

Jeg har rimeligvis været med på iPhone-bølgen siden starten. Jeg har således haft den orignale iPhone (for en kort bemærkning) 2 iPhone 3′ere og 2 iPhone 3GS’ere. Alle har været samtidens absolut bedste mobiler og intet har kunne få mig til at skæve til andre brands. Dog fandt jeg HTC Desire HD ganske interessant, men en dårlig anmeldelse af skærmen fik mig til at springe fra og i stedet bestille en iPhone 4 fra TDC. Dog tænkte jeg inden om de tekniske forbedringer og opgraderinger mon var prisen værd? Men brand loyalty skal man jo ikke fornægte, og jeg ER en Apple fanboy.

Hvad er nyt i iPhone 4 i forhold til 3GS? Det mest iøjefaldende er selvfølgelig, at der ikke er et gram plastic på mobilens yderside (med undtagelse af Home-knappen). Alt er glas og alu. Derudover er kameraet forbedret (nu 5 megapixel) og det er udstyret med en ret så kraftig xenon-lampe. Skærmen er lige til rekordbøgerne med en meget høj opløsning. Apple kalder det Ratina Display. Endelig har telefonen en “ny” feature, kaldet FaceTime, som egentlig er videotelefoni, som nogle måske husker tilbage fra 0′erne, som især 3 markedsførte sig på, og som sidenhen stort set aldrig bliver brugt.

iPhone 4 FaceTime

Men en ting er tal, specs osv. Hvordan føles telefonen i virkeligheden? Er den opgraderingen værd fra iPhone 3GS? Til sidstnævnte: JA, uden tvivl! Det er en fantastisk telefon, og uden tvivl det mest gennemførte og lækre stykke hardware, jeg har haft i hånden, så længe jeg kan huske. Følelsen af kvalitet er enorm, og skærmen især er så vildt skarp og lækker, at man må knibe sig i armen: Teksterne står ekstremt skarpt, billeder er flotte og YouTube vidoer i højopløsning er så detaljerede på den relativt lille skærm at det føles som magi!

Den hurtigere processer (1 GHz) gør også at alting føles meget mere snappy. Lige præcis den modsatte oplevelse af en iPhone 3 med iOS 4, som er en meget langsom affære. Dertil kommer kameraet! Det er godt, en mobiltelefon taget i betragtning. Her er et testskud fra min stue i alm. gråvejrsdagslys. Hvis du klikker på billedet ser du det i fuld størrelse (5 Megapixel).

iPhone 4 camera testshot

Så alt i alt er følelsen af ejerglæde total. Det er virkelig et lækkert stykke kram, som efter min mening cementerer Apples position som den førende producent af mobiltelefoner. Jeg kan på det kraftigste anbefale iPhone 3-ejere at opgradere, og samtidig anbefale den mobilinteresserede iPhone 3GS-ejer om at overveje at gøre det samme.

Kvalitetsfølelsen og oplevelen af mobilen er uden sidestykke. Prøv selv at stå med, hvad der pt. er den nærmeste konkurrent, HTC Desire HD, i hånden, og ta’ derefter en iPhone 4 op – du vil ikke være i tvivl. Men godt nok er prisskiltet en faktor, vi ikke må glemme her. HTC’en er ikke uvæsentligt billigere!

This entry was posted in Teknologi. Bookmark the permalink.

2 Responses to iPhone 3GS vs. iPhone 4

  1. Thorkil says:

    Jeg vil oveni nævne at den forberede GPS chip er SUVERÆNT hurtigere end stand alone GPS’er såsom Tomtom mm. Det er den samme GPS chip som er i 3G versionen af Ipad Den fanger signaler hurtigere end diverse flybaseret GPS systemer til seriøst mange $$$$ jeg har leget med gennem tiderne !!!

  2. Per Lund says:

    Hej Hans,

    Tak for en fin anmeldelse af denne efter min mening tids absolut lækreste mobiltelefon. Som selv skriver, så er den byggekvalitet, som iPhone 4 står for helt enorm!

    Jeg er selv tidligere 3GS ejer, og var meget i tvivl om det ville være en opgradering værd. Det er jo på ingen måder en billig telefon. Men…mine bekymringer blev gjort til skamme. Skærmen, kvalitetsfornemmelsen og det bedre kamera (med blitz) er efter min mening det hele værd.

    Der er nogle der mener at en bil er et transportmiddel, der skal transportere fra A – B, mens andre mener at selve det at køre i bilen fra A – B også har stor betydning.

    Efter min måske lidt subjektive mening, så er Apple den eneste IT-hardwarevirksomhed, der har forstået at der er et marked for “lækkerhed” og “brugerglæde”.

    Hilsen fra en Apple Fanboy!

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

*

You may use these HTML tags and attributes: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>