Fra iPhone til Android – og tilbage igen

Jeg har virkelig fået verbale tæsk, hån og spot fra mine venner og bekendte, og forsvaret mig ihærdigt, og gjort alt hvad jeg kunne for at overbevise mig selv og mine omgivelser, at der findes et liv udenfor Apples hellige kirke.

I starten af juni valgte jeg, trods min hengivenhed til Uncle Steve og hans hellige kirke, at skifte min iPhone ud til en Android. Nærmere betegnet en HTC Sensation.

Mit job som underviser indenfor online kommunikation og marketing har i stigende grad haft fokus på mobilen som platform, og jeg følte mig lidt ”pisket” til at kaste mig over den hastigt stigende folk af Android-brugere.

Men jeg ville gøre det fuldt ud! No return! Ingen iPhone, der skulle ligge og lure på mig, for jeg vidste, at min Apple-sjæl er stærk, og at den ville trække. Den blev skaffet af vejen, og alle spor blev slettet, og nu skulle jeg rigtigt indtage Androiden.

Sådan en Android er jo super fleksibel og omgængelig, og så havde en væsentlig større skærm, og så har den widgets og muligheden for at ændre alt!

Men… Jeg kunne ikke holde det ud længere. I dag har jeg været en tur i byen, og har købt mig en iPhone 4. Og så i hvid. Det er en god følelse at komme hjem igen.

Men hvad har tiden på Android så lært mig?

Android og HTC Sensation har mange fede ting. Rigtig mange. Her er en lille liste over de herligheder, jeg nok kommer til at savne efter min ”hjemkomst” til iPhone:

• Stor skærm. Billeder, YouTube m.v. kommer til sin rette med Sensations 4,3 ” display i modsætning til iPhones 3,7” 3,5”
• Kamera. Det er virkelig et godt kamera, der er i Sensation, og med en kraftigere blitz. iPhone kan slet ikke være med her.
• Sharing overalt. Man kan share på alle mulige sociale platforme fra forskellige steder i interfaced.
• Widgets. Man kan hive forskellige informationer og indstiller helt frem i brugerfladen. Lækkert.
• Lock-screen. HTC Sense 3.0 er lækkert, og den største nyskabelse er lock-screen, der med éen bevægelse kan starte kameraet eller evt. SMS-applikationen.
• Man kan lave det om, 100 %, som man ikke gider.

Men på trods af alle disse ting, er der bare noget over en iPhone, som gør, at man bare ikke kan slippe den, når man først har været der.

• Afsinding lækker finish og ”lækkerhedsfølelse” når man holder iPhonen i hånden.
• Meget hurtig brugerflade. Alting kører bare mere smooth på en iPhone.
• Langt bedre tastatur. Mine stavebøffer i SMS’er og emails m.v. var ved at drive mig til vanvid. Det var ikke bare tilvænning. iPhone ER bare bedre på dette område.
• App Store. Der er simpelthen for meget crap i Android Market, og for mange apps, der ikke virker ordentligt.
• Integrationen og kontinuiteten i applikationerne. Takket være iPhones meget strikse krav til interface virker alting ens i alle programmer og programmerne spiller vildt godt sammen.

Dertil kommer nok den væsentligste anke: Strøm. En HTC Sensation har, som skrevet, en rigtig stor skærm. Men desværre et rigtig lille batteri. Og det betyder, at man skal være ret heldig med at komme igennem en 10 timers arbejdsdag med mere end 10% tilbage på batteriet.

Teknisk set, på papiret, er HTC Sensation iPhone fuldstændig overlegen. Men det er de små ting, der gør den store forskel. Et eksempel: Jeg skulle ringe til en i går, fordi min partner og jeg var ved at komme for sent til et møde. Nummeret på ham vi skulle til møde til havde jeg kun kun i en email.

På en iPhone detecter mailprogrammet selv, at der er tale om et telefonnummer, og gør nummeret klikbart, så man nemt kan kalde nummeret op. Det kunne jeg ikke på min HTC. Jeg måtte låne min partners telefon (en iPhone, i øvrigt), og ringe op fra den, fordi jeg i den lidt småpressede situation ikke lige kunne memorize telefonnummeret.

Nu har jeg prøvet at konvertere fra iPhone til Android. Det gik ikke fantastisk godt, men erfaringerne kan ingen tage fra mig. Men til jer, der er rigtig glade for jeres iPhone: Lad være med at lade jer friste. I kommer bare tilbage igen.

Og en stor hilsen til jer ”fantastiske” venner, der har forudset denne tilbagekomst. Jeg håber jeg fortsat er velkommen i Apple-kirken med min iPhone, iPad, Macbook Pro, Apple TV og og og…

Skulle I have spørgsmål til “hvordan det føles”, så skriv endelige en kommentar.

This entry was posted in Arbejde, Teknologi. Bookmark the permalink.

12 Responses to Fra iPhone til Android – og tilbage igen

  1. LP says:

    Alle jokes til trods så er jeg nu glad for at du “er hjemme igen”, Hans :-)

  2. Thorkil says:

    Jeg havde ikke forudset en tilbagevending…. Mere en dybfølt selverkendelse som i filmen “the man they called horse”…. Bare uden kødkrogene

  3. Missfeld says:

    … super indlæg, +1 til den, fedt at få den vinkel på kampen imellem de to platforme.

    Det var dog selvfølgelig ventet! (skrevet fra min iPhone ;-)

  4. Kim Schulz says:

    Trist at høre at du ikke magtede at tæmme android. Det det med tlf numre i emails har htc haft siden deres windows mobile dage. Desværre har patent tumperne i usa givet Apple patent på den funktion trods prior art og derfor er det fjernet i htc’s nye modeller. Vi min lidt ældre Desire HD har det stadig.
    Den med tastatur må være en tilvendingssag for jeg kan slet ikke stave på en iPhone. Derimod synes jeg at tastatur i android er fantastisk og benytter man SwiftKey X så bliver oplevelsen endnu bedre.

    Held og lykke med din neandertaler telefon ;-)

    Kim

  5. Bornemann says:

    Velkommen hjem :-)

    Det overrasker mig at du lige fremhæver følgende:

    “Mine stavebøffer i SMS’er og emails m.v. var ved at drive mig til vanvid. Det var ikke bare tilvænning. iPhone ER bare bedre på dette område.”

    iPhone er ellers berygtet for sine underlige forslag fra stavekontrollen.

  6. Hans says:

    Tak for jeres kommentarer, gutter. :) Flemming, jeg har i meget længe kørt helt uden stavekontrol på iPhone, og det øger hastighed og reducerer typos betragteligt, paradoksalt nok. :)

  7. Regin says:

    Well, vil lige sige at jeg gik fra Iphone til Android og vil ikke gå retur :)

  8. Camilla Karlsen says:

    jeg er også på vej tilbage …

    Jeg er vild med denne her “Man kan lave det om, 100 %, som man ikke gider.” Det er nemlig lige præcist det! Man kan i teorien, men hey, jeg er sguda ik udvikler, jeg skal bare have noget, der fungerer. Og min Experia Arc crasher hele tiden … jeg holder ferie fra i dag og har tænkt mig at bruge et par dage på VIRKELIG at sætte mig ind i telefonen … og så får jeg iPhone igen til efteråret.

    ‎”App Store. Der er simpelthen for meget crap i Android Market, og for mange apps, der ikke virker ordentligt.” – PRÆCIS! Igen vil android tilhængere råbe op om, at man har flere muligheder, selvom de ikke er gennemtestede, men hey, alle de børnesygdomme er dælme trælse at skulle finde selv – jeg har afinstalleret flere programmer, som jeg ellers har fået anbefalet af mine android-venner.

    Nåmen, som sagt prøver jeg kræfter med den her i ferien. En del af min strategi er at få lagt en masse over på SD-kortet, så må jeg se, hvordan telefonen performer. Lige nu har jeg lyst til at kaste den hårdt i jorden syv gange dagligt

  9. Mette Will says:

    Velkommen retur – vel ikke den helt store overraskelse ;-)

    Jeg går ellers og overvejer, om vores diplomstuderende skal have en HTC Flyer tablet i stedet for en iPad. Du skal ikke med på test-kanin-holdet, kan jeg næsten forstå?

    Nogen her der har erfaring med HTC’s android tablets?

    http://www.htc.com/dk/product/flyer/specification.html

  10. Per Lund says:

    Hej Hans – velkommen tilbage. Jeg har ikke selv haft en Android telefon i længere tid, men kan godt genkende den “træghed” der er – selv på de helt nye dualcore-jeg-skal-gi-dig modeller. Det kører bare mere lækkert på iPhone…

    @Mette – nu overvejer jeg diplomudd. hos jer – og synes ikke om dine overvejelser;-) Indenfor tablet verdenen, synes jeg det er nøjagtig det samme. iPad kører bare bedre!

  11. Hej Hans, Nu har jeg set det med, æblemanden hr været frafaleden!

    Hvad bliver det næste, prøvede du også lige at stemme på liste A – jeg er rystet ;-)

    Har lige sendt dig en mail med en gadgets du ikke kan undvære til din nye Iphone og så er den endda på tilbud!

    Se demo-film – klik her http://www.rcp-technik.com/typo3/index.php?id=rolleizubehoer#8xzoom

  12. Pingback: Hans Tosti » Blog Archive » iPhone 4 vs. Samsung Galaxy Nexus vs. Nokia Lumia 800

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

*

You may use these HTML tags and attributes: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>