Featured Post

iMac 20" sælges – ny MacBook Pro bestilt

** UPDATE ** iMac’en er solgt. Jeg glæder mig MEGET til UPS kommer forbi med min MacBook Pro! ** UPDATE ** Jeg har længe ønsket mig en bærbar MacBook Pro, og nu har jeg fået muligheden. Derfor har fra medio januar en iMac 20″ i overskud. Specifikationer: iMac 20″ Intel...

Read More

Tulip er heller ikke med på mobil-noderne – rigtigt…

Posted by Hans | Posted in Ikke kategoriseret | Posted on 11-09-2011

0

Mit forrige blogpost var en lille hyldest til OK og deres Android-fokus i mobil marketing. Denne gang har vi fat i en anden stor aktør på consumer-markedet, nemlig Tulip.

Jeg faldt over denne leverpostej fra Tulip på min morgenrunde i den lokale Brugsen, og med en QR-code var jeg selvfølgelig nødt til at tage den med hjem.

Apple iTunes Ping skidt fra start

Posted by Hans | Posted in Ikke kategoriseret | Posted on 03-09-2010

0

Min forventninger var, som sædvanligt når Steve Jobs lancerer nye idéer og produkter, kæmpestore da Apple iTunes Ping blev præsenterert på Apples årlige Music Event i San Francisco i onsdags. Apple ville for første gang, sådan rigtigt, understøtte social networking på sine platforme, og tanken om at musikfreaks kunne samles omkring musikken og kunstnerne forekom genial.

Endelig, torsdag morgen, kunne jeg installere iTunes 10, som er forudsætningen for at komme på. Straks ledte jeg efter den Facebook integrationsfunktion, der var bebuddet 12 timer før (Facebook Connect). Men nix, den er væk! Det viser sig, at Facebook har fjernet Apples mulighed for at bruge faciliteten af årsager, der egentlig står uvidste hen. Okey, her er første kæmpeproblem for Apple: Det er uhyre vanskeligt at flytte brugere fra eksisterende, relativt velfungerende sociale netværk, som f.eks. Facebook, og over på nye, uden at man kan “tage sine venner med”, hvilket var tanken med Facebook-integrationen.

Nå, men jeg lurede videre, og konstaterede skuffet, at der på nuværende kun er et par håndfulde store, internationale topnavne tilknyttet som kunstnere, man kan følge. Og jeg kan ikke “bare” melde eks. Tina Dickow på, og straks komme igang med at opbygge en base af followers, og begynde at kommunikere med fans. Vi må pænt vente til Apple engang får lyst til at oprette nye kunstnere på mediet. Kedeligt og egentlig ret asocialt.

Så Apple har begået to af de klassiske fejl, som ikke må begås når man vil skabe et nyt socialt netværk:

1. Man kan ikke flytte sine venner med fra andre netværk
2. Der er egentlig ikke rigtig noget at komme efter, day 1. Og man har kun 1, max 2, skud i bøssen.

Jeg synes at tanken er enorm spændende og interessant, og jeg nærer stadig håb om, at Apple tager skeen i den anden hånd og sætter fut i mediet, hurtigst muligt. Ellers ender vi bare med endnu en Google Buzz og Wave, som ikke giver mening og som naturlig følge heraf, ikke kan opnå kritisk masse.

Boghandel online

Posted by Hans | Posted in Ikke kategoriseret, Onlinehandel | Posted on 22-12-2009

2

Jeg forstår ikke de danske online boghandlere. De bør om nogen tynget af konkurrencen fra digitale medier, både hvad angår lydbøger som synes mere og mere populære, og selvfølgelig e-bøger. Alligevel er deres leveringsevne under al kritik – gang på gang.

Her op til jul har jeg bestilt en bog til min mor fra en netboghandel der hedder Boghuset. Den blev bestilt d. 17. december og der var intet der ikke skulle indikere, at jeg kunne få bogen inden jul. I dag, d. 22. december, har jeg ikke modtaget min bog og jeg skriver til deres kundeservice, at jeg gerne vil vide om de har sendt bogen og at jeg i modsat fald gerne vil anullere min ordre.

Hej Hans Tosti

Vi har annulleret din ordre: BGH-000063299

Årsag:
Vi har annulleret din ordre da bogen ikke kan blive afsendt i dag. Vi beklager ulejligheden.

Med Venlig Hilsen

BOGHUSET

Desværre er Boghusets leveringsevne ikke enestående for branchen. Jeg har utrolig tit ventet på bøger i lang tid. Både af titler af faglig interesse og også til fritid, og vi forbrugere gider sjældent vente mere end et par dage på en vare købt online.

Mon jeg er den eneste, der er træt af et af de få tilbageværende analoge medier?

Hvad er Pulled Pork?

Posted by Hans | Posted in Ikke kategoriseret | Posted on 06-05-2009

3

Pulled Pork er en af de tre store amerianske barbeque-klassikere (de to andre er brisket og spare ribs) og er noget af det allerbedste man overhovedet kan lave på sin grill, efter min mening.

Se opskriften på Weber Klubben eller her.

Men det er ikke bare sådan lige til! Jeg vil her forsøge at dele min passion med jer, der sikkert har undret jer over mine følelsesladede udbrud om emnet.

Basalt set er der tale om en særdeles langtidsgrillet/røget nakkefilet. Det er faktisk et røvkedeligt stykke kød på grisen, i sig selv, men når det bliver grillet ved ca. 110 grader i ca. 12 timer bliver det helt fænomenalt.

Nakkefiletten får en krydderblanding (kaldt en rub) og bliver pakket ind i wrap og lagt i køleskabet mellem 12-24 timer.

Men hvordan pokker kan man holde temperaturen nede på 110 grader i sin grill? Der er flere muligheder.

Den dyre er, at man anskaffer sig en grill der netop er beregnet til low and slow barbeque. Weber Smokey Mountain Cooker er et godt eksempel herpå.

Alternativt kan man tænde sin grill ved at sætte briketter i ring, som vist i opskriften.

Man kan også bruge sin Weber Q300 gasgrill, hvis man har sådan en. Se her. Denne fremgangsmåde har jeg prøvet med stor succes.

Jeg har valgt at investere i en Smokenator 1000 som jeg skal prøve af nu her. Den kan købes her.

Udover lav temperatur, kræves der også røg. Det er ild-elementets eget krydderi.

Når dyret har været på grillen i de maaaange timer, så bliver det helt mørt og falder næsten fra hinanden af sig selv. Man tager to gafler og trækker stegen fra hinanden.

Dette gude-kød skal spises i en burgerbolle (gerne hjemmebagt) og serveres med hjemmelavet barbequesovs og coleslaw. Begge ting kan man se opskrifter på inde på Weber Klubben hvor det er ganske gratis at oprette sig.

Det korte af det lange: Det er rigtig hyggeligt og smager fantastisk. Prøv det!

"This is like web 4.0"

Posted by Hans | Posted in Ikke kategoriseret | Posted on 06-03-2009

0

Det her er rigtig cool udnyttelse af Papervision!

Finanskrisen visualiseret

Posted by Hans | Posted in Ikke kategoriseret | Posted on 23-02-2009

1

Denne forklaring på hvorfor bankerne har manglet penge, synes jeg er ganske fin og pædagogisk. Så hvis du vil ha’ en meget visuelt orienteret præsentation af problemstillingen, så hiv ca. 10 min. ud af kalenderen og se denne:


The Crisis of Credit Visualized from Jonathan Jarvis on Vimeo.

TDC og Kundeservice igen igen

Posted by Hans | Posted in Ikke kategoriseret | Posted on 17-02-2009

2

Dette indlæg er skrevet i stor harme og utilfredshed, og mens jeg er offline. Læsere af denne blog vil vide, at jeg tidligere har været voldsomt ude med riven omkring TDC og deres holdning til kundeservice.

Dog har jeg indenfor det seneste års tid haft behov for service, og der har det bare kørt som smurt. Det var da jeg havde status som erhvervskunde. Da vi fandt ud af hvor meget ekstra jeg betalte for det, så fik det ende og jeg er nu bare almindelig pøbelkunde i deres lortesystem.

I skrivende stund er jeg fuldstændig offline, udover min iPhone.

Telefon, der kører på bredbåndstelefoni = død.

Min ADSL bredbåndsforbindelse = død.

Så ringer jeg ind kl. 17.10 en ganske almindelig mandag eftermiddag, for at blive ledt igennem et stort og sindrigt voice responce system, for til sidst at blive orienteret om, at de har lukket og jeg skal ringe mellem 8 og 16. Jeg prøver at komme igennem på forskellige måder, og til sidst fandt jeg “Overvejer du at opsige din aftale med TDC, tast 4″.

Den kategori passer jeg vist meget godt ind i.

Efter 13 min. i kø kommer jeg igennem til en ung fyr som jeg forklarer at jeg synes det er ærgeligt at jeg ikke kan få at vide hvorfor min livline er ude af drift og endnu vigtigere, gøre noget ved det, og at det naturligvis har indflydelse på min villighed til at blive kunde i fremtiden.

“Du ska da bare tale med hotline! De har åbent helt til kl. 21.30!” siger han. “Skal jeg stille dig igennem?” Jo tak…

Så kommer jeg igennem til hotline, og jeg beklager min nød. “Jeg kan se der er noget med dit abonnement, men jeg kan ikke komme ind til der hvor jeg kan se hvad det er” siger en lidt ældre herre. “Du er nødt til at ringe i morgen kl. 8″.

Mage til ringe service skal man lede meget længe efter. Det kan godt være at de bliver trængt fra højre og venstre, men så længe de ikke passer ordentligt på deres kunder, så skal de ikke forvente at overleve på længere sigt.

Arrrggghhhh!!!!

Skattekomissionen ødelægger dansk økonomi

Posted by Hans | Posted in Ikke kategoriseret | Posted on 13-02-2009

1

For snart et par uger siden stod den stolte socialdemokrat og ex-skatteminister Carsten Koch foran pressen og præsenterede noget så stolt en rapport med et oplæg til en ny skattestruktur i Danmark.

Der er en hel masse jeg ikke fatter omkring denne rapport og dansk skat.

Indledningsvis så er danskerne de hårdest plagede skattebetalere i verden. På trods af det bliver servicen i den offentlige sektor ringere og ringere. Ældre, der bliver misrøgtet, skoler der lukker eller bliver beskåret.

Vi er et lille samfund, som med lidt mere vision og mod kunne blive langt bedre end noget andet.

Tilbage til kommissionen.

Fjollerik vil lave afgifter på metanudslip fra køer. Yes, køer prutter og det skader Co2-regnskabet ganske som bilkørsel. Men hvor vi kan lave om på vores levevis og bruge bilen mindre, er det altså meget svært at få køerne til at prutte mindre. Konceptet bag afgifter er adfærdsregulering, men det er altså utroligt svært at overbevise en ko (eller noget andet levende dyr) at det skal prutte mindre. Jamen, hvad har han forestillet sig? Effekt: Endnu mere landbrug forsvinder ud af landet.

Man ændrer skattebalancen, således at hvis man tjener rigtig mange penge, så slipper man meget billigere i skat. Tjener man ikke så meget i forhold til gennemsnittet, ja, så får en man koprut at pille i. Nada og niks. Og det er endda en erklæret socialdemokrat, der er ophavsmand! Ufatteligt!

Vi er midt i en finanskrise, som er affødt af et kollapset boligmarked. Så undrer det mig voldsomt, at en Koch får lov til at kaste et par sække salt i såret ved at foreslå at reducere væsentligt i rentefradraget. Mage til dårligere timing skal man lede længe efter.

Og sådan kan vi blive ved, men hvad der er allermest ufatteligt i alt det her er, at politikerne ikke tager afstand til vanviddet! Hvordan kan du lade en så gal mand rende rundt og skabe utryghed lige netop nu hvor vi har brug for optimiske og fremskridt?

Det er faktisk kun Dansk Folkeparti, der har udtrykt kritik af komissionens arbejde. Utroligt at man skal helt derud for at stemme på noget ansvarlighed i dansk skattepolitik!

TDC og Pirate Bay samt TDC Play på Mac

Posted by Hans | Posted in Ikke kategoriseret | Posted on 19-01-2009

0

Nu hvor jeg skriver om TDC, så har de netop valgt at blokere for adgangen til The Pirate Bay.til trods for at det er ganske legalt at drysse rundt der og kigge.

Imidlertid er det uhyre enkelt at klare den lille sag, ved blog at følge vejledningen her hos OpenDNS.org

De flere har en (trådløs) router og det nemmeste er at fikse DNS-opsætningen der. Så behøver man nemlig ikke gøre det på de enkelte computere på netværket.

Derudover er vi jo nogle, der bruger Mac og genre vil have lov at bruge vores abonnement hos TDC Play, hvor man kan hente gratis musik som bredbåndskunde hos TDC.

Jeg har for første gang prøvet at lave en slags “protestgruppe” på Facebook, så ind og meld dig til i TDC Play til andet end Windows nu!

Arrogance og uvidenhed fra TDC Mobil

Posted by Hans | Posted in Ikke kategoriseret | Posted on 19-01-2009

0

Jeg læser i dag i DK’s mindst troværdige dagblad, at TDC blokerer for trafik for de tidligere Telia-iPhone kunder, der har valgt at skifte over til en af TDC Mobils løsninger. Begrundelsen skulle være at “iPhone er først og fremmest en smart designermobil. Og de folk, der har den, er mest interesserede i at rende rundt og se smarte ud. Så vi tror ikke, at de er kede af ikke at kunne gå på nettet med telefonen.”

Ufatteligt dumt og arrogant holdning fra tante TDC.

Jeg, og mange af de kollegaer og bekendte, der har iPhone, har oplevet en helt anden brug af mobilen siden vi skiftede til iPhone. Jeg kan f.eks. bruge min mobil i sofaen en hel aften, hvor jeg normalt ville sidde på mit home office eller sidde med Macbook’en i sofaen. Ganske vidst bruger jeg mit trådløse netværk i huset, og ikke mobilnettet.

iPhone er genial. Intet mindre. Jeg har haft iPhone i nogle måneder efterhånde, og i modsætning til tidligere, så har jeg slet ikke “sult” efter at prøve andre mobiler.

Jeg tror TDC må sande, at de har taget munden for fuld og være lige lovligt hovskisnovski-sure over at det ikke blev dem, der fik det blå stempel af Apple her i Danmark.