2
Regeringen er i gang med at lave bankpakke II, for at få os gennem finanskrisen.
Det sidste store problem er direktørernes lønninger. SF og S har foreslået en maks. Løn på 2,5 mio. kroner til en bankdirektør, hvis banken låner penge fra bankpakken.
Er det rimeligt at vi skatteydere skal betale til bankdirektørernes høje lønninger, ud over de renter og gebyrer vi i forvejen betaler i banken?
Sådan lyder oplægget til denne omgang af dogmebloggen. Oplægget er skrevet før bankpakke II blev gennemført, og mine meddogmebrødre Jokih og Poul har skrevet deres indlæg før offentliggørelsen mens Christer og jeg har skrevet efter.
Det bringer mig i den heldige situation, at jeg kan kommentere på Jokih og Pouls indlæg. 
Jokih henviser i sit indlæg til, at bankerne i Danmark har ført en utrolig ringe udlånspolitik og at en hel generation er vokset op med “hurtige lån” med meget ringe afdragsprofiler. Bankerne har haft travlt med at tilbyde boligejere mulighed for at tage lån med sikkerhed i boligens friværdi, og det mener han er dybt forkasteligt.
Man kan sige hvad man vil, men vi står i en situtiation nu, hvor der er omfattende økonomisk afmatning på verdensplan. Danmark har ikke haft en kinamands chance for at gøre fra eller til. Det er den amerikanske finanssektors utrolig dumdristige omgang med penge, der har sat skub i tingene.
Den danske finanssektor har faktisk drevet en ganske fornuftig politik, efter min mening. Hvis ikke det var for de nye lånemuligheder, så har vi ikke været i den relativt meget gunstige situation i samfundsøkonomien, sammenlignet med mange af de lande vi ellers sammenligner os med. Der er nemlig, stadigvæk, rekordlav arbejdsløshed i Danmark. Vores statsgæld er næsten ikke eksisterende. Dermed er vi meget godt rustet til et par år på lav blus. Det gør også at vi kan være med til at sikre bankernes videre eksistens, ved at de fortsat kan klare kravene til solvens.
Dermed ikke sagt at de små private finansvirksomheder, som låner deres penge ud til at absolutte ågerrenter er ok. For det er det ikke, og de mennesker der har taget disse kviklån har ikke været ordentligt orienteret om konsekvenserne af deres handlinger. Og det er ikke ok. Men som sagt, bankerne er i begrænset omfang involveret i disse låneaktiviteter.
At soc.dem. og venner ikke har fået hoved og halsret over bankdirektørernes lønninger synes jeg er helt okey! Ganske vist har nogle en meget høj løn, og måske også for høje i forhold til deres værdi, men det kan aldrig være statens opgave at regulere den slags. Det skal bestyrelserne i bankerne.
Og at begynde at trække debatten ned på det niveau, at det nu er staten der skal finansiere deres lønninger, er helt skudt ved siden af. Sagen er den, at staten skal have i gennemsnit 10 % i rente for at bankerne skal låne pengene, og det er helt sikkert, at de højtforrentede penge ikke skal bruges til drift af banken (husleje, lønninger m.v.) Det er udelukkende med henblik på at bankerne skal kunne låne penge af andre, for derefter at låne dem videre ud til fornuftige ting.
Jokihs harme over lønningerne til direktørerne kan således ikke være funderet i bankpakke II, men kunne være udtryk for misundelse.
Alternativet til bankpakken og de sandsynligvis kommende skattelettelser samt større offentlige investeringer er ikke til at holde ud at tænke på. Det vil nemlig betyde en voldsom stigning i arbejdsløsheden. Og hvor solidarisk er det så lige?
Poul skriver om de spekulationer, der i øjeblikket går på at skattekomissionen angiveligt skulle spekulere i at nedsætte rentefradraget. Det synes jeg er lidt ved siden af emnet, men lad os tage en ny runde, når komissionens rapport er ude primo februar.
