Hans Tosti

Jeg stod og skulle tanke min bil ved den lokale OK Tank her i Nordenskov, og da jeg havde ført pistolen i tankåbningen faldt mit blik på denne lille reklame:

“Smart” tænkte jeg, “sådan en vil jeg da gerne have!”. Synes især det var fedt, at man med OKs app kunne skabe et overblik over alle kæders tankstationer, og ikke blot OK. Super!

Så er jeg tilbage i den virtuelle verden efter et døgn uden forbindelse til omverden på nær telefonens tale-funktion. Hvordan gik det?

Det har været mærkeligt. Ikke fordi jeg som sådan har tænkt på at jeg skulle have mit fix, men fordi kontakten til netværket var næsten ikke-eksisterende. Udover telefonsamtaler med to venner har jeg ikke kommunikeret “ud af huset” overhovedet, denne 2. juledag i 2010. iPad’en var sort eller blev brugt af konen, mobilen lå på køkkenbordet midt i huset, og Mac’en var docked på kontoret – og slukket.

Yes, I’d better admit it: Jeg er media-junkie – og nok lidt mere end gennemsnittet.

Jeg elsker at kommunikere på alle mulige platforme og den lyst og det engagement har ført mig vidt i livet. Nogle af mine mest skattede venskaber og relationer er skabt igennem onlinemedier, og jeg bruger en stort set alt min (arbejds)tid på at hjælpe andre til at opnå indsigt i kraften i digitale medier. Mest af alt på min superfede arbejdsplads, IBC Kurser, og rigtig mange af de oplevelser jeg ser tilbage på i 2010 som skelsættende og betydningsfulde ville efter al sansynlighed aldrig have fundet sted, hvis nettet ikke eksisterede.

Ofte glemmer man hvordan livet var “dengang i gamle dage” da radio, tv og aviser var nogle af de vigtigste informationskanaler. I morgen, 2. juledag 2010, vil jeg prøve et lille asocialt eksperiment. Uden tvivl, at nogle i min omgangskreds vil sige, “det er da et meget socialt eksperiment, du har gang i, for så kan du jo kun være sammen med din familie, hele tiden”, og måske der er lidt sandhed i det? Det vil vise sig.

Mit lille eksperiment går i sin enkelthed ud på, at jeg vil boycotte alle “moderne” kommunikationsmidler 2. juledag 2010. Det vil sige ingen SMS, Facebook, Twitter, Skype, iPad, MacBook, nyhedsbrowsing, YouTube, opdateringer fra diverse interessefora osv. osv. Eller kort sagt: Ingen mobile eller internetbaserede tjenester i et døgn. Og det er ikke en easy way ved at vælge en dag med familie-tamtam eller andet. Nej, der er ingen planer i morgen!

Jeg ville gerne kunne slukke min iPhone helt, men jeg har ingen fastnettelefon mere, og at tale i telefon har altid været en vigtig del af mit liv. Hvem ved, måske der er nogen “derude” fra, der vil gi’ mig et godt gammeldaws telefonopkald, uden noget egentligt formål andet at end at sige “hej”?

Det bliver spændende at se hvordan det er at være lidt pre-1995, som var det skelsættende år, hvor jeg fik min første Mac med et 28.8-modem, men jeg er ikke i tvivl om, at det bliver et anderledes døgn.

Jeg vil berette om “oplevelserne” på den anden side, hvis der sker noget uventet.

I gennemsnit har den danske Facebook-bruger 225 venner, og er fan af et stort antal Facebook Sider. Det betyder, at der hurtigt bliver crowded i din nyhedsstrøm. For at øge kvaliteten af brugernes oplevelse med Facebook, har de sat noget automatisk filtrering op, således at du kun bliver eksponeret for statusopdateringer fra hvad Facebook “tror” er de mest vigtige venner og sider for dig.

Men hvad nu hvis du, som jeg, for alt i verden ikke vil gå glip af noget? Hvad gør du så?

Det første du skal gøre er at scrolle helt ned i bunden af din nyhedsside på Facebook, og klikke på “Rediger indstillinger”, som er vist her.

Nu kommer der et kontrolpanel op, hvor du angiver at du gerne vil se posts fra alle dine venner og alle sider.

Husk at klikke på Gem.

Nu burde du kunne se det hele, og dermed IKKE gå glip af vigtige opdateringer fra venner og idoler God fornøjelse på Facebook!

(Opdateret d. 13. februar)

Her til morgen kunne jeg se i mit facebook-stream, at en del af mine venner havde liked Cocios facebook page, så jeg måtte selvfølgelig lige tjekke ud, hvad der var gang i her.

Som rent dansk consumer brand, som afsætter noget så relativt low interest som chokolademælk, må en fanbase på over 45.000 være at betragte som gange godt. Til daglig rådgiver jeg Tina Dickow i bl.a. optimeringen og anvendelsen af facebook pages som kommunikationsplatform med fans, og der er vi i skrivende stund på vej til 50.000 fans, og det er vi rigtig stolte af.

Men stor blev min overraskelse, da jeg læste disse linjer i beskrivelsen for pagen:

JEG ER IKKE ANSAT HOS COCIO OG VIL PÅ INGEN MÅDE FREMSTÅ SOM SÅDAN. DENNE GRUPPE ER UOFFICIEL SÅ AT SIGE OG JEG HAR INGEN AFTALE MED COCIO. BETRAGT DETTE SOM GRATIS REKLAME, OG HUSK PÅ AT DET ER ENDNU EN USERIØS FACEBOOK-GRUPPE.

Det virker sådan set reelt nok, og ikke blot en marketing scam fra Cocio.

Så tænker jeg på det store dilemma, som Cocios kommunikationsstrategiske hoveder må sidde i: De har en kæmpe fanbase på et af de mest væsentlige platforme i øjeblikket, men de har ikke kontrollen over den. Eller, kontrol kan de sagtens opnå, for det er blot et spørgsmål om at sende en venlig henvendelse til facebook med dokumentation på, at man er retmæssig indehaver af det pågældende brand. Så vil de lukke siden ned, men så er det farvel til samtlige 45.000 fans, og det er start from scratch.

Problemet er, i mine øjne, at der ikke har været interaktion fra sideejerne siden april måned. Og det er vel ikke optimalt, hvis Cocio kan se incitament til at der skal ske noget aktivt omkring brandet, fremfor det bare er et badge, som facebook-brugerne kan klistre på deres profil.

Jeg var sidste år til en superinteressant keynote med Coca Colas social media director. De har oplevet det samme: Coca Cola blev det næststørste brand på facebook, målt på antallet af fans, men det var et par gutter, som havde startet siden, som ikke havde relation til Coca Cola. De var altså “bare” fans. Men taktikken fra Coca Cola var at komme i dialog med ejerne af siden fremfor at få den lukket. Ikke, som sådan, med den intension at overtage kontrollen med siden, men for at motivere og bare tilkendegive opbakning. Det blev der et rigtig varmt venskab ud af, og det kører vist stadig på den måde i dag.

Men hvad ville du gøre, hvis du sad i marketingdirektørens stol hos Cocio?

** UPDATE **

Kasper Hamann, @kasper_hamann, orienterer mig om på twitter, at Cocio rent faktisk har en officiel facebook page, men siger samtidig, at de efter hans mening slet ikke udnytter den optimalt, og ikke i samspil med deres øvrige markedsføring, hvor de bl.a. har været tilstede på årets grønne koncerter.

Jeg vil gerne støtte op om Kaspers holdning, for når man besøger siden bliver man mødt med en topkommerciel side med promo af merchandise, og siden har kun 4000 fans, og altså under 1/10 af den uofficielle. Derudover er opdateringerne fra Cocio på ingen måde dialogskabende, men er bare endnu en marketing- og reklamesøjle for virksomheden. Ret ærgeligt, og sætter i den grad sprøgsmålet om kontrol versus anarki endnu højere på dagsorden.

I forlængende af mit forrige blogindlæg, har jeg naturligvis henvendt mig til Syd Energi Bredbånd Kundeservice, hvor jeg synes jeg klart og tydeligt gjorde opmærksom på fejlen i deres regninger. Her er en gengivelse af min henvendelse:

Hej med jer

Jeg har nu modtaget et par fakturaer fra jer: En i firmaet og en privat.

Desværre er opdelingen mellem de forskellige ydelser forkerte. Derfor
vil jeg gerne bede jer kreditere og fremsende nye fakturaer, udfra
følgende fordeling (gentagelse fra tidligere):

Betaler: [firmanavn] – Installation, fiberleje, internet og telefoni.
Betaler: Hans Tosti og Mette Tosti: TV.

Med venlig hilsen …

Men… Så modtager jeg en regning for elementet “Installation” og oprettelse på telefoni er sat på min privatregning. Grrrr…. Mon 4. gang så er den, hvor de rammer rigtigt?

“3. gang er lykkens gang” er der et ordsprog, der lyder. Hvis det skal holde, så har Syd Energi et skud tilbage i bøssen. Teknisk er produktet ganske fint. Dog synes jeg tv-produktet ikke helt lever op til resten. DR HD hakker og nogle af kanalerne er bare sorte i kortere eller længere tid. Internet og telefoni spiller stadig perfekt!

Men min undren vedrører denne gang afregningen. Og det er lidt vemodigt, da det faktisk er mig der i sin tid var med til at implementere bredbåndsafregningen i Syd Energi, da jeg var ansat som projektleder i afregningsafdelingen.

Sagen er relativt enkel: Min arbejdsgiver skal betale for installationen, fiberabonnement, internet og telefoni. Det jeg selv skal betale er således kun tv. Dette blev aftalt ved indgåelsen af aftalen, med min gode ven, Henrik.

Først fik jeg en faktura, hvor jeg skulle betale for alting. Jeg skrev til kundeservice, og forkarede dem sammenhængen endnu engang, og de har lovet at kreditere og lave en ny.

Denne gang fik arbejdspladsen en lille slat af den samlede regning, mens installationen, telefonien, fiberabonnementet og tv altsammen blev faktureret til min private adresse. Jeg må kontakte kundeservice igen igen og forklare sammenhængen.

Altså, how hard can it be?

Der var engang en klog politiker som sagde, at man har et standpunkt til man tager et nyt. Som man tidligere har kunnet læse her på bloggen, har jeg været temmelig kraftigt ude med riven overfor vores lokale energiselskab Syd Energi. Priserne var ringe og det var totalt uoverskueligt at vælge løsning.

Det har man gjort om på hos Syd Energi Bredbånd. De kører i øjeblikket tre pakketilbud, hvor jeg efter en rigtig god pre-sales oplevelse valgte at signe up.

Lige nu er internetforbindelsen kommet op, og jeg venter på tv-boksen fra Viasat og overflytningen af fastnetnummeret fra TDC. Syd Energis montør har ført kabler rundt i huset, og trukket fiberen helt hen til mit teknikskab. Det er pænt udført arbejde og har kostet 2600,- inkl. moms, arbejdsløn og materialer.

Men der er pænt meget smæk forskillingen. Jeg har betalt for en 25/25 Mbit forbindelse, men jeg har reelt 26/46 Mbit (højst i upload). Man kan måle hastigheden på sin forbindelse her.

“Hva’ er nu den af?” tænker faste bloglæsere sikkert nu. “Er han ved at bløde op?” Jeg er i hvert fald kommet lidt mere over på måske-siden. Syd Energi er kommet op med et tilbud, som i hvert fald de første 12 måneder er ganske attraktivt, og kanaludvalget på tv er til at leve med.

Men det er nu ikke kun tilbuddet, der overrasker positivt. Her den anden dag havde jeg tre spørgsmål, som jeg formulerede på email til Sydenergi. Belært af tidligere tænkte jeg, at der nok skulle gå 3-4 uger inden jeg skulle modtage et mere eller mindre standardsvar.

Stor var overraskelsen, da Henrik fra Syd Energi ringede mig op på min mobil – kun ca. 3 timer efter jeg havde sendt spørgsmålene! Og han var ovenkøbet med lutter positive svar, som blev leveret med indlevelse, engagement og tilsyneladende med en god portion viden bag.

Det er en god sales force, Syd Energi. Gi’ Henrik en bonus!

Det næste der skal ske er, at der kommer en montør forbi husstanden og kommer med idéer til hvordan man løser situationen med kontor i den ene ende af huset og tv i den anden.

15 af de energiselskaber, der udbyder fiberbaseret adgang til internet, tv og telefoni, heriblandt Syd Energi, har valgt at tilslutte sig et ny-fusioneret selskab på indholdssiden. Altså, alt det, der ikke er kabler, switches, routere m.v. men det indhold, som en fiberforbindelse giver adgang til.

Da bl.a. Syd Energi Bredbånd for ikke så længe siden valgte at åbne sit fibernet op, så der var fri konkurrence om kunderne på tv, internet, telefoni m.v. var det udfra en sund holdning til, at man som fiberselskab ikke ville skabe endnu et monopol, som man har været i tiden som el-monopol. Et monopol, som fra politisk hold sandsynligvis alligevel vil blive tvangsopløst over tid.

Ulempen har været, at det har været enorm svær som almindelig forbruger at overskue mulighederne på fibernettet, idet flere udbydere skal kæmpe om kundens gunst, side om side. Som jeg tidligere har skrevet her på bloggen, har i hvert fald Syd Energi haft sine udfordringer med formidlingen af dette. Udover ugunstige forretningsvilkår for tjenesteudbyderne på energiselskabernes net, som har gjort det meget vanskeligt at “trænge igennem” på prisen, har disse tjenesteudbydere nok heller ikke været gode nok til at differentiere sig i forhold til hinanden.

Hvis man er en anelse spekulativ, og det må man jo gerne her i blogspace, så kan dette træk fra energiselskaberne måske tolkes som de sidste kramper? Det er nok gået op for energiselskaberne, at de er nødt til at have deres klamme hånd på hele bredbåndsforretningen, og det cashflow der følger, for at minimere de store underskud, som repræsentantskaberne nok ikke vil sidde overhøring ret meget længere.

Men i det store hele synes jeg det er rigtig uheldigt, at energiselskaberne vil til at opbygge endnu et monopol, og at vi forbrugere i fremtiden får endnu færre muligheder. Det er ikke sundt, og jeg håber at nye og alternative indholdsleverandører fremover vil få nogle gunstige og ligeværdige vilkår for at “komme på” energiselskabernes fibernet.