Hans Tosti

Så er det igen, at man skal konfronteres med, at tiden løber. Jeg bliver 32 i dag, men man bliver da lidt glad, når der står flag på ens arbejdsbord.

Mens Danmark, inkl. monarken, gik og spekulerede på muhammedkriser, ungdomshuse osv. så har 2006, for mig, været ubetinget præget af vores dejlige datter, Leah, der nu er 15 uger gammel. Her på billedet er hun lige blevet hevet ind fra den første middagslur i 2007.

Herfra skal lyde et rigtig godt nytår til alle læsere af denne blog. Jeg håber at dampen kommer lidt højere op i 2007, hvad angår antallet af indlæg. Tak for alle kommentarerne – også dem fra kollegaer m.v. som ikke lige “tør” skrive dem, men i stedet kommer og siger, at de har læst min blog.

Jeg ved godt, at det sikkert har været der noget tid. Men i dag så jeg det for første gang: Julehelvedet er over os! Sceneriet er d. 1. september 2006 om eftermiddagen, kl. ca. 15 i Skads Blomster.

Det er altså for tidligt!!!

Dagens gode ting er, at Citroën’er er afhentet, så nu skal vi ikke tænke mere på den. Men der går jo lige et par uger endnu, inden vores nye Partner er hjemme. Men vi har simpelthen oplevet et, i dagens Danmark, et meget sjældent begreb: Kundeservice.

Peugeot i Varde har simpelthen lånt os en bil i perioden frem til den nye kommer! Så lige nu fræser vi rundt i en funky Peugeot 206 S16 med store alufælge, tagspoiler og Lexus-baglygter. “Nu skal I ha lov at ha’ en sporty bil her den sidste tid”, sagde den flinke forhandler. “Og hvis I når at føde inden den rigtige bil kommer hjem, så ringer I lige, og så skal jeg nok finde en større bil til jer.”

Oven i købet så har de lovet os, at de nok skal sørge for at få omregistreret Citroën’en, selvom de overhovedet intet har haft med handlen at gøre! “Vi kommer alligevel så tit forbi motorkontoret, så lad mig bare klare det”. Super service!

Så indtil nu, så kan jeg kun anbefale Peugeot Burgaard Sørensen i Varde.

I går var Mette til scanning, og vi kunne konstatere, at fødslen kan foregå på helt naturlig facon. Dette til trods for, at der længe har været stærke indikationer i retning af, at et kejsersnit var nødvendigt. Men en dygtig og rar doktordame kunne altså konstatere, at alt bare er perfekt. Vi glæder os til at se vores datter, så vi er ved at være helt svimle!

Det “fejrede” vi så ved at køre ud og fyre kr. 188.000 af på en spliterny Peugeot Partner HDI, som bliver leveret om et par uger. En lækker vogn (når man er familiefar og -mor!!) med maaaasser af plads, og som går dejlig langt på literen. Den bliver leveret i koksgrå metallic, og med fartpilot, aircon og lidt forskellige nifty details. Den “æder” en barnevogn, uden at man skal slå den sammen eller gøre noget som helst, udover lige at slå kalechen ned.

Så nu skal Xantiaen “bare væk” og den står nu til en rigtig go’ pris på Bilbasen.

Det blev ikke en Citroën, men Peugeot er jo i familien. Citroën ville have alt for mange penge for, basalt set, samme bil, og sælgeren ved Citroën i Varde var en arrogant ****. Det kan godt være, at han sælger franske biler, og at fransk arrogance KAN have sin charme, men ikke når man er en fucking bonderøv fra Varde!

Beklager, at der ikke er så voldsom aktivitet her på siden. Det skal nok komme tilbage.

I mellemtiden vil jeg dele denne ret aktuelle sag (klik for fuld størrelse):

Der er ikke noget så rart som at kunne identificere sigselv i samfundsbegreber. Og stor var min lettelse, da jeg i avisen i dag kunne konstatere, at jeg er hvad man kalder en “grup”, og at der altså er andre af min slags.

JydskeVestkysten betegner os bl.a. således:

De er i 30′erne eller i 40′erne, men de opfører sig, som var de i 20′erne eller yngre. (…) De hedder Grups – en forkortelse for det barnlige engelske udtryk for “de voksne”, the grown-ups. (…) I sin milde form er en grup den forretningsmand og familiefar, der spiller PlayStation derhjemme om aftenen. I sin outrerede form er det Michael Jackson eller en voksen mand, der bruger al sin tid og alle sine penge på sine samlesæt.

Artiklen påpeger, at begrebet er opfundet af marketingsfolk, der ser store potentialer i “os”. Vi bruger mange penge på “legetøj” og gadgets, og er derfor ren nam nam for computerforhandlere m.v.

Det er ikke så ringe at det ikke er godt for noget.

Som I måske husker, har jeg haft lidt “sjov” med min ordre hos TDC. I dag kom jeg igennem til ENDNU en inkompetent* kvindeservicemedarbejder (som hedder Poul), og da jeg blev spist af med endnu en “det tager nok lige et par dage” bad jeg om klageproceduren.

“Du skal sende en email til blablabla”.

Nå, men jeg skrev:

Til en ansvarlig for de adminstrative processer bag TDC Selector.

Mit kundenummer er 349326xx

D. 17. maj 2006 bestilte jeg en Selectorbox online på jeres hjemmeside. I dag, d. 1/8 2006, er min ordre endnu ikke helt gennemført. Lad mig i det efterfølgende gøre rede for sagen, som den er nu.

Jeg har modtaget min Selector i slutningen af juni 2006, men efter prøveperiodens udløb, er alle kanaler i skrivende stund ikke tilgængelige.

Jeg har for 1½ uge siden sendt min kontrakt ind til jer, og efter telefonisk samtale med jeres kundeservice, kan jeg forstå, at den er registreret i jeres administrative system for flere dage siden. Men der er som sagt ikke “hul igennem”. Og alle de kundeservicemedarbejdere jeg har talt med kan intet gøre ved sagen, udover at sende forespørgsler videre til “administrativ afdeling”. Ifølg kundeservicemedarbejder Poul, tager det “et par dage” at få svar på, hvorfor man ikke er færdig med at behandle sagen. Altså, der er ventetid på at få svar på, hvorfor der er ventetid.

Bare det at få Selectoren sendt ud til mig tog 1½ måned, fra jeg bestilte til at jeg modtog den. Og nu her en måned efter min modtagelse, er der stadig ikke hul igennem.

Hvorfor skal jeres administrative rutiner være så vanskelige og tunge, at det skal tage næsten 3 måneder for at færddiggøre en så relativ enkel sag som denne? Hvorfor bruger I ikke nogle ressourcer på at optimere disse processer?

Hvis der kommer svar, så kommer det nok om et par måneder…

*) Inkompetent i den forstand, at han ingen beføjelser eller værktøjer har fået stillet til rådighed. Dermed ikke nogen kritik af pågældendes personlige egenskaber eller kunnen.

***UPDATE 2. aug. 2006***
Så kom min blog frem på en eller anden TDC-chefs PC-skærm, takket været en go’ ven, som har sit daglige virke i TDC-førerbunkeren. Og believe it or not: Min Selector virker faktisk nu.

… så er vort automobil netop blevet sat til salg.

Klik her for at se salgsannoncen.

Så, hvis nogen mangler en rummelig, driftsikker og utrolig velkørende droche, i meget fin form, så ved I hvor I kan henvende jer.

“Hvorfor f… vil han allerede sælge??” kan jeg høre folk sige.

Jeg starter på mit nye job snart, og i den forbindelse er jeg nødt til at gøre mig delvis fri af min ellers velfungerende kørselsordning, og køre nogle flere dage på job. Det betyder (endnu) flere km, og derfor skal det fremover være en dieselbil.

Jæs, på mandag kører hverdagen igen sin vanlige cyklus – i hvert fald indtil engang i september. Fik jeg så nok ud af ferien? Ja og nej.

Vi fik slappet en masse af sammen, Mette og jeg, og havde en fed første ferieuge i Ebeltoft. Der var en rigtig, rigtig go Tina D. koncert i Tivoli Friheden. Vi fik brugt en del tid med famlie og venner, som det sig hører og bør, når man “gearer ned”.

Jeg genfandt min passion for fodbold (det havde jeg ikke regnet med), og det blev sandelig også til en rigtig lækker Grøn Koncert-dag med nogle af vennerne.

Haven fik slet ikke den attention, som den burde. Men varmen har både været en fordel og en ulempe i denne sammenhæng: Fordel, fordi ukrudt ikke gror særligt i varme og tørke. Ulempe, fordi det er ulideligt at begynde at rode i ~30 grader.

Så nu er der formelt 1 uge tilbage på det gamle job, og så starter jeg ellers “for real” på mit nye job.

Det er ved at være nogle år siden, jeg sidst har været på Grøn Koncert, men i år skulle jeg afsted. Jeg ville nemlig gerne se Magtens Korridorer og.. ja… Tina Dickow.

Mit følgeskab var Jesper, som er bruger på Tinas forum, Jokih+Majbritt og Marianne. Det meste af tiden var det mest os mænner, der hang ud, sang, pillede ved hinanden (læs: Jokih pillede ved os!) og drak øller og vand’er.

Her er mine “noter”:

Magtens Korridorer:
De fik sparket godt gang i festen, må man sige. De led skrækkeligt at tømmermænd (det var de ikke de eneste musikere på GK, det gjorde (skal nok la være med at nævne navne ))

Deres guitarlyd var helt i dammen, men en go opstart!

Poul Krebs:
Ham GAD vi simpelthen ikk se! I stedet gik vi hen og overværede den sidste time af “Så kører bussen” i P3′s område. Det var faktisk rigtig sjovt at se, hvordan sådan en ud-af-huset produktion bliver til.

Louise Wolff og Felix Schmidt interviewer Liam O’Conner aka L.O.C.

Tina Dickow:
Det var rigtig, rigtig sjovt at se koncerten med et helt andet og meget mere “feststemt” publikum, end Tivoli KBH+Århus! Vi var placeret upfront (naturligvis) og der var godt gang i den, faktisk!

Setlisten kan jeg desværre ikke huske! Men den var aaaalt for kort…

Tina fotograferet fra front row, med Janus Nevel i på tønder.

Nik & Jay:
Blev set på afstand, og Jesper og jeg sang hæftigt med på “la la laaaaa” i den der “Ka du høre Dan Lynge”. Det var totalt poleret og uden nerve og impulsivitet.

Anden:
Jeg har 0 % respekt overfor hans musikalske “forsøg”, og det var rigtig varmt på det tidspunkt, så vi hang ud på græsset.

Nephew:
Blev også set på afstand. De startede med at spille noget MEGET Depeche Mode inspireret, men det var da meget godt, da de fik gang i hits’ene Movieklip, Superliga, Worst and best case scenario osv.

L.O.C.:
Ubetinget dagens største overraskelse. Det var sindssygt sejt, og holdt hele vejen! I må altså ikke snyde jer selv for oplevelsen! Bemærk den totalt seje og afsindigt hurtige gamle metal-trommeslager, han har med. Der var bare fest!

L.O.C. leverede et brag af en koncert! Yiiir mahn…

Thomas Helmig:
Jeg er blevet for gamle til Thomas Helmig. Vi skred, inden kø-helvedet fra parkerinspladsen skulle begynde.

Anyways, en rigtig dejlig dag, der som vanligt kører på skinner! Bare en skam, at Grøn Spot ikke får mere tid, og en skam, at de ikke tør tage flere chancer.

Christer, glæder mig til at se dine billeder, du tog derude! Og Mette, rigtig hyggeligt at møde dig!